Mens Taleban konsoliderer sin nye magt i Afghanistan, holder landene i regionen øje med udviklingen.
Her er man i fuld sving med at positionere sig til en fremtid med Taleban ved roret. Samtidig er der bekymring om, hvorvidt Afghanistan atter havner dyb kaos, borgerkrig og ustabilitet, som vil sive videre ind over grænserne til dem.
Allermest på spil har Pakistan.
Pakistan er det land, der har plejet de tætteste bånd til Taleban. Her har gruppens ledere haft base siden den amerikanskledede invasion i 2001. Officielt har Pakistan sagt, at man støttede USAs krig mod terror og ikke Taleban, men de er hele tiden blevet beskyldt for dobbeltspil.
Pakistans udenrigsminister, Shah Mahmood Quresh, fortalte ifølge The Wall Street Journal søndag sin britiske kollega, at »situationen i Afghanistan krævede det internationale samfunds konstante engagement med afghanske ledere for at sikre et fredeligt og stabilt Afghanistan«.
Pakistan er – i hvert fald på den korte bane – tilfreds med, hvordan situationen er lige nu, siger David Vestenskov, chefkonsulent i Forsvarsakademiet med særlig fokus på Afghanistan og de omkringliggende lande. Her ser man nemlig udviklingen gennem linsen af den gamle territoriale konflikt om Kashmir med ærkerivalen Indien, som støttede Afghanistans flygtede præsident Ashraf Ghani.
»De ser det som den bedste mulighed, at Taleban-styret er ved magten. Det giver mest ro i stammeområderne, så de selv kan koncentrere sig om Kashmir. Men de er bekymrede for, om det kan ende i en borgerkrig,« siger han.
Ønsker stabilitet
I Beijing, en nær allieret af Pakistan, er man i gang med at sikre sine interesser. Et stabilt Afghanistan står øverst på Beijings ønskeliste, og det kinesiske udenrigsministerium har allerede meldt ud, at de ser frem til at pleje »venlige« relationer med Taleban.
Kineserne har været forudseende. Allerede for et par uger siden, mens Taleban stadig befandt sig et godt stykke fra Kabuls mure, bød den kinesiske udenrigsminister Wang Yi en Taleban-delegation velkommen i den nordkinesiske havneby Tianjin.
Her stod det klart, at det mest presserende for Beijing er, at et Taleban-ledet Afghanistan ikke bliver grobund for ekstremisme og refugium for militante uighurer fra den vestlige Xinjiang-region, som Kina har lagt i et jerngreb de seneste år. Op mod en million muslimske uighurer er blevet spærret inde i politiske genopdragelseslejre og fængsler.
Wang Yi skulle ifølge Bloomberg have presset Taleban-forhandleren Mullah Abdul Ghani Baradar til at love at bryde helt med uighur-gruppen East Turkistan Islamic Movement, som Kina beskylder for at stå bag flere terrorangreb. Gruppen opererede øjensynligt i Afghanistan, da Taleban senest var ved magten.
Samtidig handler det også om at beskytte Kinas investeringer i Pakistan. Her har man skudt over 50 milliarder amerikanske dollar i projekter under det storstilede udenrigspolitiske program – Belt and Road Initiative (BRI).
I Pakistan brød spændingerne ud i lys lue i midten af juli, da en selvmordsbomber detonerede sin bombe i en bus fyldt med kinesiske byggearbejdere og dræbte 13. Pakistans udenrigsminister, Shah Mahmood Qureshi, hævdede i sidste uge, at pakistansk Taleban stod bag.
Med til billedet hører dog også, at nationalisterne hjemme i Kina ikke været sene til at bruge magtovertagelsen til at skyde løs mod USA og Vesten, som beskyldes for at svigte og spille fallit. Samme skæbne som Afghanistan risikerer østaten Taiwan lide, har de sagt.
»USA er et upålideligt land, der kan svigte sine allierede på kritiske tidspunkter, og situationen i Afghanistan opsummerer det,« skrev Hu Xijin, chefredaktør for den nationalistiske statskontrollerede tabloidavis Global Times på de sociale medier i Kina, ifølge The Washington Post.
Rusland rækker ud
Lidt længere mod nord for Afghanistan dukker en anden magtfuld spiller op i kulissen. Rusland har hurtigt rakt ud efter Taleban og sagt, at man vil etablere arbejdskontakter med dem, ligesom Ruslands egne diplomater er blevet i landet, alt imens de vestlige lande tog benene på nakken. Samtidig skal man balancere det med muligheden for, at militante islamister retter angreb mod Ruslands centralasiatiske allierede som Uzbekistan and Tadsjikistan.
Men også russerne i er fuld gang med at tvære fingeren ned i USAs ømmeste punkter.
»Med skræk ser verden på resultaterne af endnu et historisk Washington-eksperiment,« skrev Maria Zakharova, talsperson fra det russiske udenrigsministerium, på Facebook søndag.
Men i Iran, som deler en lang grænse med Afghanistan, skæver man vagtsomt mod de nye magthavere. Her har politikken mod Afghanistan været defineret af forholdet til USA, forklarer David Vestenskov.
»Man er slet ikke interesseret i et velsmurt amerikansk militær i sin baghave, men man er heller ikke interesseret i et Taleban allieret med Saudi-Arabien,« siger han.
Iranerne vil først og fremmest forsøge at sikre sin grænse mod Afghanistan. Til det formål vil de, om nødvendigt, sandsynligvis søge støtte fra lokale afghanske militser.
»Vi har alle ingredienserne til en proxikrig. Før kunne man enes om en fælles fjende, men den er væk. Og der er ikke mangel på våben eller våbenføre mænd,« siger David Vestenskov.
