Her er, hvad du skal vide om Facebooks nye libra-mønt

Er Facebooks nye kryptovaluta designet til at afsløre mere data om dig? Kommer Facebook til at råde over din konto? Og vil det få dine bitcoin-investeringer til at styrtdykke? Berlingske sætter libra under lup.

I 2020 vil Facebook rulle deres nye kryptovaluta, libra, ud på platformen, så den bliver tilgængelig for over to mia. brugere. Men hvad betyder libra for dig? Justin Sullivan

IT-giganten Facebook har lanceret en ny kryptovaluta, som du og dine venner skal bruge som betaling på det sociale medies egen platform.

»Hvis det lykkes, bliver det jo et kæmpestort system. Det bliver helt vildt,« siger Jens Ibsen, der er kryptokonsulent og har været partner, rådgiver og medstifter af flere virksomheder og projekter, der beskæftiger sig med kryptovaluta.