Her er det seneste våben på den diplomatiske arena: Kan de slå pandaerne?

Taiwan sender et hold ambassadører afsted, der skal tage kampen op mod Kinas verdensberømte pandadiplomati. De skal lande i Prag, som i 2019 kappede båndene til sin søsterby Beijing og valgte Taipei i stedet.

 
Kinas verdensberømte pandadiplomati bliver nu udfordret. Taiwan sender to helt specielle ambassadører til Prag. Video: Formosa TV. Redigering: Andreas Hein. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved første øjekast synes konkurrencen at være en anelse ulige.

Skældyrets snude er lang, tungen, der bruges til at hapse myrer og termitter, er endnu længere, og kløerne er kraftfulde. Den minder med lidt god vilje om en forvokset og aflang grankogle, hvis store ydre skæl er lavet af keratin –samme stof som ens tånegle. Dens navn klæber fast til jagten på oprindelsen for covid-19.

Pandaen, derimod, har alle de træk, der skal til for at vinde menneskenes beundring. Hovedet er overdimensioneret i forhold til kroppen, de sorte klatter under øjnene får dem til fremstå rundere, og pelsen er tyk og blød. Lige til at kramme.

Som den verdensberømte professor fra Harvard Joseph Nye, der opfandt begrebet blød magt, har sagt for et par år siden i et interview med Berlingske:

»Hvem kan sige nej til nuttede pandaer? De giver folk en varm, blød fornemmelse.«

Alligevel sender Taiwan sine skældyr ud i verden som rivaler til de pandabjørne, som Kina bruger til at cementere alliancer og vinde verdens gunst. Det er blevet døbt pandadiplomatiet, og det kan spores tilbage til kejsertiden i år 685, hvor Tang-dynastiets kejser, Wu Zetian, sendte to pandaer til Japan.

To skældyr ved navn »Hostebolsje« og »Kostbare frugt« skal næste år afsted fra Taipei Zoo til søsterbyen Prag, der i 2019 kappede sine bånd til sin gamle søsterby Beijing, skriver Wall Street Journal.

Her er borgmesteren Zdeněk Hřib begejstret. Han synes, at skældyrene er et af de cooleste dyr i verden. Ligesom pandaerne er skældyr en truet dyreart.

Men skruer man tiden tilbage, havde Prag oprindelig regnet med, at det var et par pandaer, der skulle ankomme til byens zoologiske have.

Det var dengang, Prag stadig havde Beijing som søsterby. Det kom der en ende på, efter at Zdeněk Hřib fra det Kina-kritiske Piratpartiet indtog borgmesterkontoret i november 2018.

Hængte Tibetflag op

Få måneder efter sin indsættelse hængte han et Tibet-flag op på rådhuset for at markere årsdagen for den tibetanske opstand i 1959. Dernæst tog han livtag med byens søsterbyaftale med Beijing fra 2016.

I aftalen stod der en klausul om, at Prag skulle respektere den såkaldte etkinapolitik, hvor man plejer officielle diplomatiske forbindelser med Beijing i stedet for Taipei. Den politik følger Tjekkiet og hovedparten af verdens lande –også Danmark. Regeringen i Taipei er kun formelt anerkendt af 15 mindre lande i verden såsom Swaziland og Honduras.

Zdeněk Hřib, som selv havde boet i Taiwan, ville have klausulen fjernet. Og så gik aftalen i vasken. Beijing anklagede siden Prag for at blande sig i landets interne affærer og ville have den tjekkiske regering til at gribe ind, men det skete ikke.

Der findes otte arter af skældyr, som lever i Afrika eller Asien. Her ses en i Taipei Zoo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sam Yeh / AFP/Ritzau Scanpix.

Det bliver et par sjældne gæster, der ankommer til Prag til næste år. Taiwan Zoo har kun udlånt seks af den truede dyreart siden 2006. Heraf er tre af dem døde – en af alderdom og de to andre, fordi de ikke kunne vænne sig til den fremmedartede mad, fortæller Flora Lo, en kurator fra Taipei Zoo til Wall Street Journal. Til sammenligning har Kina sendt pandaer afsted til mindst 19 lande –heriblandt Danmark.

I Taipei Zoo har dyrepasserne brugt to årtier på at perfektionere opskriften på den mad, som skældyrene spiser. De får en blanding af melorme, æbler, æggeblomme, gærpulver og flere andre ingredienser, som koges sammen. I Prag skal de have en lignende menu.

På den måde minder de lidt om deres pelsede rivalerne, panderne. I 2019 ankom de to kinesiske pandaer Mao Sun og Xing Er til Danmark som led i en 15-årig aftale med Kina. Pandaerne er kendte for deres kræsenhed. De æder kun bambus og skal spise mellem 20 og 30 kilo bambus om dagen for at klare sig.

København Zoo fortalte dengang Berlingske, at de havde forsøgt at løse udfordringen ved at hente friske bambusskud i Kina, fryse dem ned og pakke dem i containere med tog hjem til Danmark. Her kunne de så tøs op, når pandaerne skulle spise dem seks måneder senere.

Der er dog ét parameter, hvor skældyrene slår pandaerne med flere længder. Det er prisen. Da København Zoo lånte pandaerne fra Kina, var aftalen sædvanen tro i det kinesiske pandadiplomati, at udlåningslandet betaler en million dollar (6,6 millioner kroner) om året tilbage til Kina. Pengene skal gå til avlsprogrammer og naturbeskyttelse.

Skældyrene fra Taiwan er derimod gratis. Taipeis borgmester Ko Wen-jo beskriver aftalen som et udtryk for velvilje mod Prag.

»At bevare venskab er mere effektivt end at anvende magt,« siger han.

»Hostebolsje« og »Kostbare frugt« skulle egentlig være ankommet i december, men det er udskudt til marts næste år, fordi »Hostebolsje« blev gravid. Hun fødte i september.

Måske har skældyrene også dér en fordel over pandaerne, som er notorisk berygtede for deres dårlige evne til at få unger under en brunst, der kun varer tre-fire dage en enkelt gang om året.