Han havde »to venstreben« og blev drillet med sit røde hår. Nu tager han revanche

Både almindelige fodboldfans og DBU-chefer er rasende over Gianni Infantinos »bøllemetoder«. Men det tidligere mobbeoffer, der steg til tops i UEFA og FIFA som upåagtet teknokrat, føler ikke længere, at han behøver stå til regnskab for »hykleriske« Europa.

Gianni Infantino erkender blankt, at han leder FIFA som en autokrat, og at han i øvrigt ikke giver meget for europæiske værdier. Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Gianni Infantino var som spiller udstyret med »to venstreben«, har han erkendt. Og ikke af samme kaliber som det, der sidder på Lionel Messi.

Talentet rakte til en trist karriere i den schweiziske 5. division. En blandt flere skuffelser og ydmygelser, som FIFA-præsidenten bærer med sig og i visse tilfælde ligefrem dyrker.