Han er stort set ukendt i russisk politik – og det er helt efter Putins plan

Chefen for det russiske skattevæsen, Mikhail Misjustin, der nu er Ruslands premierminister, er kendt som en mand, der ikke ligefrem gør sig bemærket i det politiske system. Og det er helt efter bogen, mener Ruslands-forsker.

Mikhail Misjustin, der skal være Ruslands nye premierminister, har trods sine erfarringer fra skattevæsenet holdt sig fra rampelyset. Og det er en god ting for Putin, mener Rusland-forsker. Sergei Karpukhin/AFP/Ritzau Scanpix

Hvem er han egentlig? Hvor meget kommer han egentlig til at skulle bestemme? Hvorfor blev det lige ham?

Det er nogle af de spørgsmål, der har svirret siden valget af Mikhail Misjustin, chefen for Ruslands skattevæsen, som landets nye premierminister.