Han dræbte 51 i voldsom massakre. Nu rejser Brenton Tarrant en opsigtsvækkende klagesang

Den højreekstremistiske Brenton Tarrant er idømt livstid for drabene på 51 personer. Nu klager den terrordømte australier over forholdene i fængslet, hvor han afsoner livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

51 personer mistede livet, da terroristen Brenton Tarrant gik til angreb ved to moskeer i Christchurch i New Zealand i 2019. Nu klager terroristen bag angrebet over forholdene i fængslet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mick Tskias/Ritzau Scanpix

51 personer blev dræbt, da den australske højreekstremist og terrorist Brenton Tarrant i 2019 gik til angreb på to moskeer i byen Christchurch i New Zealand.

Nu klager den 30-årige massemorder over forholdene i fængslet, idet han har anlagt sag mod New Zealands højesteret.

Brenton Tarrant, der sidste år blev idømt livsvarigt fængsel for drabene, repræsenterer sig selv under sagen, skriver The Guardian.

Tarrant har ikke appelleret sin dom, og sagen får ingen indflydelse på udfaldet af straffesagen eller dommen for terrorisme. Retssagen skal alene tage stilling til, hvorvidt fængselsforholdene er for dårlige.

Det britiske dagblad The Guardian, der har fået indblik i retsdokumenter fra sagen, skriver, at Brenton Tarrant blandt andet har indgivet en klage over at være blevet placeret i en »terroristafdeling« i fængslet, hvorfra kommunikationen med omverdenen er meget begrænset.

En høring i forbindelse med sagen, som Brenton Tarrant har anlagt, forventes at finde sted i morgen, torsdag, og vil ikke være åben for offentligheden. Dog kan medier deltage.

Angrebene på de to moskeer fandt sted i marts 2019, hvor Tarrant først dræbte 44 personer ved al Noor-moskeen i Christchurch midt under fredagsbønnen. Dernæst kørte han til Linwood-moskeen, hvor yderligere syv personer blev dræbt.

Tarrant er idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Brud på menneskerettighederne

Den norske højreekstremist og massemorder Anders Breivik, der under sine angreb 22. juli 2011 dræbte 77 personer, valgte ligeledes at klage over forholdene i fængslet.

Breivik fik i første omgang medhold, og den norske stat blev dømt for krænkelser af menneskerettighederne.

Oslo Tingrett vurderede, at forholdene, som Breivik afsonede under, var i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel tre om, at ingen må udsættes for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Breivik anførte i retten, at graden af isolation og omfanget af de sikkerhedstiltag, han var underlagt, krænkede flere artikler i menneskerettighedskonventionen.

Sagen blev senere tabt i Lagmannsretten, hvor det blev vurderet, at den norske stat ikke havde brudt menneskerettighedskonvention.

Brenton Tarrant, der inden angrebene udgav et 74 sider langt højreekstremistisk manifest, har forklaret, at han var inspireret af de angreb, som netop Breivik begik.