Godt nyt: Danskerne er så kloge, at vi formentlig slipper for russisk påvirkning af folketingsvalget

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er danskerne så oplyste, at folketingsvalget vil gå fri af store russiske påvirkningskampagner. Men vi slipper formentlig ikke for russiske nålestiksoperationer, der forsøger at splitte befolkningen i for eksempel immigrationsspørgsmålet. Og ved europaparlamentsvalget vil russerne forsøge at udnytte befolkningernes generelle uvidenhed om EU og samtidig støtte EU-modtanderne.

Forsvarminister Claus Hjort Frederiksen (V) og FE-chef Lars Findsen har en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at det kommende folketingsvalg formentlig vil gå fri af russiske påvirkningskampagner. Den dårlige er, at russerne formentlig vil tage revanche ved europaparlamentsvalget. Maria Albrechtsen Mortensen

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er ikke i tvivl. Rusland vil under det kommende folketingsvalg afholde sig fra at forsøge at splitte den danske befolkning med store, målrettede påvirkningskampagner med fake news. Og efterretningstjenesten bakkes op af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V):

»Danskerne er simpelthen for oplyste og kloge til, at man kan bilde folk hvadsomhelst ind,« siger han