Fred i Arktis under pres: Eksperter vil have nyt sikkerhedspolitisk forum

Arktis er blevet trukket ind i den sikkerhedspolitiske arena. Det skal vi lave en strategi for i Kongeriget Danmark, lyder det i ny DIIS-rapport, som anbefaler at lave et nyt arktisk forum til at vende sikkerhedspolitikken.

 
Det arktiske område er blevet skueplads for en magtkamp. Video: Reuters, redigering Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Det var en smuk idé – at man kunne slå en ring omkring Arktis og kalde det et fredens område. Men den idé er stødt på grund i realiternes verden.

For området omkring Nordpolen er for længst blevet hvirvlet ind i et betændt sikkerhedspolitisk spil mellem stormagterne USA, Kina og Rusland.

Og det skal Kongeriget Danmark håndtere bedre, fordi vi har stærke interesser på spil, lyder det i en ny rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Vores interesse set fra Kongeriget Danmark er stadig at støtte op om ideen om Arktis som et lavspændingsområde. Men vi skal forholde os til, at den idé er kommet under stærkt pres de seneste år,« lyder det fra en af rapportens forfattere seniorforsker Mikkel Runge Olesen fra DIIS.

Rapporten skitserer baggrunden for udviklingen, som især er anført af USA de seneste to år. Det var blevet hvisket i krogene længe, men i maj 2019 stod det så krystalklart med udenrigsminister Mike Pompeos dundertale i Helsinki ved det årlige møde i Arktisk Råd.

Her gik han til stålet og sagde blandt andet, at USA ikke vil sidde stille og se på, at Kina forvandler det arktiske område til et nyt sydkinesisk hav. Han gik også hårdt efter Rusland og sagde, at »Rusland efterlader allerede aftryk i sneen efter militærstøvler«.

Talen vakte et ramaskrig blandt tilhørerne i Helsinki, da man ellers holder sikkerhedspolitiske spørgsmål langt væk fra Arktisk Råd.

Og når amerikanerne gør Arktis til sikkerhedspolitik, skal vi i Kongeriget Danmark lægge en strategi for det, lyder det i DIIS-rapporten.

»USA er Kongeriget Danmarks vigtigste allierede. Uanset hvad vi som småstat måtte mene om eksempelvis Kina i Arktis, så skal vi forholde os til, at amerikanerne mener, at det er alvorligt«, siger Mikkel Runge Olesen.

Fem anbefalinger

Rapporten kommer med fem anbefalinger til at håndtere den nye sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

Det mest konkrete er forslaget om at oprette et nyt forum til diskussion af sikkerhedspolitiske spørgsmål i Arktis. Det skal holdes ude af Arktisk Råd, hvor man skal diskutere de fredelige forhold i Arktis uden at blande det sammen med det militære aspekt.

Forummet skal bestå af de arktiske stater, og det er vigtigt, at det inkluderer Rusland.

»Det kan eksempelvis være de fem arktiske kyststater og eventuelt Island eller måske de otte arktiske stater,« siger Mikkel Runge Olesen.

En anden anbefaling er, at Danmark skal blive bedre til at følge med i den russiske og kinesiske adfærd i regionen. Og så skal man prioritere kontakten med amerikanerne for proaktivt at håndtere deres bekymringer i regionen.

»Hvis man kan forme den amerikanske beslutningsproces, inden man bliver spurgt om noget, som man ikke har lyst til at sige ja til, så kan man undgå mange ting. Det er hér, det haster mest«, siger Mikkel Runge Olesen.

Bedre samarbejde i Rigsfællesskabet

De sidste to anbefalinger – og en stor del af rapporten – kredser om at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet. Man skal blive bedre til at finde fælles fodslag internt i Rigsfællesskabet og gøre forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland mere ligeværdigt. I Tórshavn og Nuuk har man ofte følt, at man ikke er blevet taget med på råd, lyder det i rapporten.

USA har det seneste år skruet op for fokus på Grønland. Man har skudt 83 millioner kroner i støtte til blandt andet råstofudvinding i landet og åbner en diplomatisk repræsentation i Nuuk. Her ses statsminister Mette Frederiksen og Kim Kielsen ved et pressemøde under besøg i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Man skal også tage højde for, at økonomiske interesser fra Grønland og Færøernes side kan kollidere med de sikkerhedspolitiske interesser. Det kan være kinesiske investeringer i ressourceudvinding eller infrastruktur. Eller eksporten til Kina og Rusland. Eksempelvis går cirka 27 procent af Færøernes fiskeimport til Rusland, og det har man naturligvis en interesse i at bevare.

»Hvis man fra Danmarks side kommer med sikkerhedspolitiske hensyn, som har økonomiske konsekvenser for de andre rigsdele, så kan det ikke undre, hvis Grønland og Færøerne ikke har lyst til det uden videre. Derfor spiller inddragelse en særlig rolle,« siger Mikkel Runge Olesen.

Derfor er det også vigtigt at styrke dialogen om de såkaldte røde linjer for, hvilke investeringer man vil tillade i Rigsfællesskabet. Den diskussion blev højaktuel for nylig, da statsminister Mette Frederiksen fortalte Berlingske, at regeringen anser telekommunikation for at være kritisk infrastruktur og dermed et spørgsmål om sikkerhedspolitik.

»Når vi betragter valg af leverandører som et sikkerhedspolitisk område, så er det selvfølgelig den sikkerhedspolitiske alliance, vi indgår i og har vores rødder i, som vi kigger på,« lød det fra Mette Frederiksen.

Udmeldingen har store konsekvenser for Færøerne, hvor øgruppens største teleselskab Føroya Tele i sommers ellers havde udpeget den kinesiske techgigant Huawei som favorit til at bygge et nyt 5G-telenetværk med. Nu er beslutningen sat på hold, og Huawei er efter alt at dømme ude i kulden.

DIIS-rapporten afholder sig dog fra at definere, hvor de røde linjer skal trækkes op.

»Det er et politisk spørgsmål. Vi siger bare, at det er en god idé at man er enige om, hvor den skal ligge«, lyder det fra Mikkel Runge Olesen.