Fravalg af Huawei vækker opsigt på den kinesiske ambassade: »Handlingerne skal matche ordene«

TDCs fravalg af Huawei til at bygge fremtidens 5G-netværk har vakt opsigt på den kinesiske ambassade i Danmark, hvor man opfordrer til fair konkurrence og afviser, at Huawei har en forbindelse til den kinesiske stat.

EU-kommissionen sagde tidligere på ugen, at man ikke planlagde et fælles boykot af Huawei til at bygge medlemslandenes fremtidige 5G. Det skal være op til medlemslandene selv at bestemme, om man vælger Huawei.   PAU BARRENA

Stormen omkring den kinesiske telegigant Huawei fortsætter.

Nu blander den kinesiske ambassade i København sig i debatten, efter at TDC i sidste uge meddelte, at man droppede Huawei som leverandør til det fremtidige 5G-netværk til fordel for svenske Ericcson. TDCs topchef begrundede beslutningen med kontraktprisen, men sagde samtidig, at TDC ikke var blind for myndighedernes bekymring om Huawei.