De var elitestuderende fra de fineste universiteter i Kina. De var glødende kommunister. De kendte deres Marx og Mao til fingerspidserne. De burde have været det kinesiske kommunistpartis drøm. Men kun på papiret. For da de gik i gang med at omsætte teorierne til praksis i den kinesiske virkelighed, blev de pludselig en trussel mod partiets greb om magten.
Mindst 12 kinesiske aktivister er ifølge Reuters den seneste uge forsvundet i, hvad der ligner en koordineret indsats fra de kinesiske myndigheder for at kvæle et spirende studenteroprør, der kæmpede for at skabe bedre forhold for Kinas arbejdere. Myndighederne anholdt sidste fredag mindst ni aktivister i byerne Beijing, Shanghai, Guangzhou og Shenzhen, og i søndags blev yderligere tre anholdt i byen Wuhan i det centrale Kina.
»Anholdelserne er et tegn på desperation fra Kinas myndigheder. Det viser, at styret ønsker at kvæle protesterne en gang for alle, nok fordi aktivisterne er elitestuderende. Det bringer minder tilbage til studenteroprøret ved Den Himmelske Freds Plads i 1989,« siger Geoffrey Crothal, kommunikationsdirektør i NGOen China Labour Bulletin til Berlingske. Han følger sagen tæt fra NGOens base i Hongkong.
Kinas kommunistparti har længe kun været kommunistisk af navn.Geoffrey Crothal, kommunikationsdirektør i NGO’en China Labour Bulletin
De tæskede og sparkede
Klokken havde slået 22 fredag aften, da en gruppe uidentificerede mænd i mørkt tøj ifølge øjenvidner ankom til Peking Universitetets område i den nordvestlige del af Beijing. De var på jagt efter Zhang Shengye. Han var nyuddannet fra universitetet og en af de ledende stemmer i aktivisternes kampagne.
Han blev tæsket og tvunget ind i en bil, lød det fra et af øjenvidnerne, den 22-årige historiestuderende Yu Tianfu. Han skrev efterfølgende om hændelsen i et indlæg på et socialt medie, som avisen New York Times har set. Mændene kastede også Yu Tianfu ned på jorden, sparkede ham og smadrede hans briller.
»Hvilken ret har de til fuldstændigt at se bort fra loven og de civiles rettigheder? Hvordan vover de skruppelløst og arrogant at tæske studerende og kidnappe dem på Peking Universitet,« skrev Yu Tianfu.
Kæmpede mod slavelignende forhold
Anholdelserne er blot de seneste i det kinesiske styres bestræbelser på at lukke munden på aktivisterne, der åbent bekender sig til marxistiske idealer om mere lighed for alle i et pengefikseret kinesisk samfund, hvor kløften mellem de rige og de fattige er blevet en af de dybeste i verden.
De unge kom i myndighedernes søgelys sidste sommer. Her rejste omkring 50 aktivister fra hele Kina til Sydkina for at organisere demonstrationer, der skulle støtte lokale fabriksarbejdere i kampen mod slavelignende forhold. Efter nogle ugers kampagne anholdt politiet i august op mod 40 af dem i den sydkinesiske by Huizhou, da de forsøgte at hjælpe arbejderne på Jasic Teknologi-fabrikken med at danne en fagforening. I Kina er kun kommunistpartiets officielle fagforeninger tilladt, og det er ikke tilladt at organisere sig uden om dem.
Dengang gav Zhang Shengye, den tidligere studerende fra Peking Universitet, et interview til Reuters, hvor han forklarede aktivisternes mission:
»Vi er ikke kun fokuserede på en enkelt ting. Vi er interesserede i at forbedre samfundet på alle slags måder, hvad end det handler om at forbedre livet for fabriksarbejdere, kæmpe for ligestilling mellem kønnene eller fremme et bæredygtigt miljø,« sagde han til Reuters den 23. august.
Men Kinas kommunistparti, som ellers bryster sig af at være arbejdernes beskytter, brød sig ikke om de unges kamp og fortsatte sit forsøg på at lukke bevægelsen ned. En gruppe studerende fra Nanjing Universitet i Østkina blev i sidste måned anholdt, efter de protesterede over, at de ikke måtte danne en officiel gruppe for marxistiske studerende. I Beijing er studerende fra blandt andet Renmin Universitet kommet under overvågning og sat i husarrest, efter at de deltog i sommerens protester i Sydkina.
Kommunistpartiet ser bevægelser og grupperinger, der opstår uden for partiets kontrol, som en trussel mod den sociale stabilitet og dermed partiets greb om magten.
»Kinas kommunistparti har længe kun været kommunistisk af navn. Under den nuværende præsident, Xi Jinping, har man forsøgt at tage det socialistiske navn tilbage og styrke ideologien i det kinesiske samfund. Men det gør man kun for at konsolidere sin egen magt,« siger Geoffrey Crothal, kommunikationsdirektør i NGOen China Labour Bulletin til Berlingske.
Lene Winther er Berlingskes Asienkorrespondent
