Det var egentlig et tilfælde, at den russiske politiker Boris Nemtsov og hans kæreste, Anna Duritskaja, tog den omvej en aften for fem år siden.

De havde været ude at spise. Og i stedet for at gå den lige vej hjem eller køre med Nemtsovs privatchauffør valgte de altså at gå over broen mod Kreml og kirken med de karakteristiske farvede kupler, Vasilij-katedralen. Alligevel vidste hans mordere, præcis hvor de skulle finde ham.