Engang var han Vestens mand i Moskva – nu taler han om nødvendigheden af at erobre Kyiv

Rusland har gode chancer for at sejre over Vesten, lyder det fra den russiske politolog Dmitrij Trenin i et interview med Berlingske. Her giver den tidligere liberale ekspert et fascinerende indblik i den forandring, hele landet allerede har undergået.

Historisk set bliver fremskridt i Rusland ofte udløst af krige, siger den russiske politolog Dmitrij Trenin. Nu har Rusland fået endnu en chance for at skabe et bedre samfund – også selvom det ikke var meningen med krigen i Ukraine. Sergey Guneev/Sputnik/EPA/Ritzau Scanpix

Rusland råder over ressourcer, som Sovjetunionen kun kunne drømme om.

Derfor er der en reel chance for, at det denne gang bliver russerne, der løber med sejren over Vesten, lyder det fra den russiske politolog Dmitrij Trenin i et interview med Berlingske.