Ekspert: Frankrig føler sig holdt for nar og sætter nu sin diplomatiske fod ned

Den sikkerhedspolitiske situation mellem Kina og Australien spidser til, og derfor har Australien i samarbejde med Frankrig længe arbejdet på en flådeoprustning på 12 dieseldrevne ubåde. Nu er den aftale røget i luften, og i stedet har kænguruernes hjemland allieret sig med USA. Seniorrådgiver og tidligere ambassadør Kirsten Biering giver her et overblik.

Det var højst sandsynligt en noget skuffet fransk præsident, Emmanuel Macron, der trak sine ambassadører hjem fra Washington og Australien fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michel Euler/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frankrig meldte ud fredag, at man trækker sine australske og amerikanske ambassadører hjem.

»På præsidentens anmodning har jeg besluttet at hjemkalde vores to ambassadører i USA og Australien til Paris til konsultation,« forklarede Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, til The New York Times.

Hjemkaldelsen kommer, efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, onsdag erklærede, at USA og Storbritannien vil levere atomubåde til Australien. De tre lande udgør den nye alliance AUKUS, som er en sammendragelse af landenes forbogstaver, der har til formål at holde Kina i sikkerhedspolitisk skak.

En brudt aftale

Beslutningen betyder, at Frankrig, der ellers har indgået i forhandlinger, alligevel ikke får den længe ventede leveranceaftale i hus.

»At tabe så stor en ordre er selvfølgelig irriterende, men det, som i særlig grad har gjort franskmændene ophidsede, og som gør, at man tilbagekalder sin ambassadør i Washington, er, at det er blevet hemmeligholdt. Og at både USA og Australien har spillet spillet helt frem til slutningen af august måned,« forklarer Kirsten Biering, associeret seniorrådgiver i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier. Biering er desuden forhenværende diplomat og ambassadør i Frankrig.

Ifølge Biering er det udtryk for et diplomatisk spil, at USA, Storbritannien og Australien holder Frankrig hen på denne måde, og et stærkt eksempel på, hvordan USA endnu en gang har interesser andre steder end i Europa. Dette i en så høj grad, at man ikke føler, at man har behov for at konsultere en gammel allieret. Biering tvivler dog på, at Storbritannien vil mærke samme diplomatiske konsekvenser.

»Man betragter Storbritannien som lidt af en medløber. Hovedansvaret for det, der er hændt, bliver lagt på skuldrene af Australien og USA,« siger Biering.

Den franske præsident, Emmanuel Macron (nummer to fra venstre), med den australske premierminister, Malcolm Turnbull (nummer fire fra venstre), på dækket af ubåden »HMAS Waller« i 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan Esposito/AFP/Ritzau Scanpix.

Australien har påbegyndt en milliardomlægning af sin flåde, der gennem aftalen med Frankrig skulle stille 12 dieseldrevne ubåde til rådighed. Men aftalen, som der ellers både var givet hånd på og sat underskrifter på, bliver nu revet midt over. Og det kan koste Australien dyrt.

En overrevet kontrakt til milliarder

I 2019 kunne ABC News afsløre, at Australien ved et brud på aftalen ville blive tvunget til at betale milliarder til franskmændene.

Man kan derfor undre sig over den pludselige kursændring. Ifølge Biering kan denne skyldes Australiens sikkerhedspolitiske situation.

»Der kan være et økonomisk element, men det kan også være, at australierne har set, at udviklingen i Det Sydkinesiske Hav har nødvendiggjort, at man fik USA mere direkte med ombord,« forklarer hun.

I begyndelsen af coronapandemiens udbrud krævede Australien, at der blev udført en uafhængig efterforskning i Wuhan i Kina af virussens oprindelse. Kinas svar på det var en handelskrig, som stadig påvirker Australiens kul-, kobber- og vinindustri. Den sikkerhedspolitiske situation mellem Australien og Kina er siden blevet forværret gennem en række uoverensstemmelser af samme karakter.

Og selvom Frankrigs aftale med Australien nu synes at være skrottet, har Frankrig meldt sig ind i et internationalt sikkerhedspolitisk spil, som kræver alliancer.

»Frankrig har brug for USA, ligesom alle vi andre. Den transatlantiske alliance er væsentlig og central. Det første, Paris har gjort, er at diskutere muligheden for større strategisk, europæisk autonomi: at Europa i højere grad kan stå på egne fødder og forsvare sig selv. Men jeg tror samtidig ikke, at der er nogen i Paris, som har illusioner om, at den vestlige alliance ikke er grundlaget for det, vi er, og gør,« forklarer Biering.

Det er første gang nogensinde, at Frankrig har trukket sin ambassadør ud af USA.