Ekspert: Derfor vil kurderne ikke hjemsende børn uden deres mødre

Kurderne frygter et islamisk mareridt, hvis ikke mødrene til de danske børn hjemtages fra de syriske fangelejre. Kvinderne er svære at retsforfølge og kan nemt komme på fri fod, vurderer en ekspert. Hvilken indflydelse kvinderne kan få på moderate kurdere i fremtiden, er det afgørende spørgsmål, den kurdiske selvstyreadministration stiller sig selv.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser en meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Kurderne frygter efterspillet, hvis ikke det lykkes at få lande som Danmark til at hjemtage både børn og børnenes mødre, der opholder sig i lejre i Syrien.

Hvis ikke kvinderne tages hjem, venter der dem retsforfølgelse. Kurderne vurderer dog, at der i de fleste tilfælde ikke er beviser nok til at kunne få kvinderne dømt, så de i stedet er nødt til at løslade dem. Et scenario, kurderne bestemt ikke ønsker.

»Hvis de løslader kvinderne, og de bliver en del af samfundet, er frygten, at »det bosniske scenario« udspiller sig. I Bosnien under borgerkrigen i 90erne kom der jihadister fra hele verden. De blev boende i området efterfølgende og giftede sig lokalt. Det lykkedes for dem at påvirke ellers moderate muslimske bosniere i en mere ekstrem retning. Det er det scenario, kurderne er bange for,« forklarer Deniz B. Serinci, der er forfatter til flere bøger om IS og det kurdiske selvstyre samt redaktør på det dansk-kurdiske netmedie Jijan.

Problemet opstår, fordi den danske regering har meldt ud, at man kun ønsker at tage de danske børn i Syrien hjem, hvis det kan ske, uden at deres mødre følger med. Samtidig meddelte udenrigsministeren for den kurdiske selvstyreadministration i går, der er ansvarlig for de omstridte lejre, at børnene ikke kan komme hjem uden deres mødre.

»Kurderne frygter, at det er deres sidste chance for at komme af med kvinderne,« forklarer forfatter Deniz B. Serinci. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix.

»Vi kan ikke gøre det, og vi vil ikke gøre det,« forklarede udenrigsminister dr. Abdulkarim Omar i et interview med Berlingske.

Kan kurderne godt modsætte sig de danske myndigheder, hvis de kræver at få børnene udleveret uden deres mødre? Børnene er jo danske.

»Det kan de. Hvad kan Danmark stille op? Det er kurderne, der står for udleveringen.«

»Kurderne har i to tilfælde gået med til at udlevere danske børn. I begge tilfælde har det været på grund af humanitære årsager, hvor forældrene enten er døde, eller fordi mødrene har givet lov. Jeg tror godt, at de danske myndigheder og kurderne kan indgå et kompromis om de børn, hvor der er et humanitært behov for, at de hjemtages. Men så er spørgsmålet, om mødrene vil gå med til det.«

Er meldingen et strategisk træk fra kurderne? For hvor stort et problem er de internationale kvinder og børn for kurderne, i forhold til hvor få personer det drejer sig om ud af en lejr på 62.000 personer?

»Det er ikke nødvendigvis et stort problem. De fleste i lejren er syrere og irakere, men kurderne ved godt, at der kun skal én terrorist til at slå en masse mennesker ihjel. Så selvom det kun er en person, vil de gerne af med vedkommende. Samtidig risikerer kurderne at møde børnene på slagmarken igen om et par år igen,« forklarer Deniz B. Serinci, som ikke vil afvise, at der også kan være tale om et strategisk træk fra kurdernes side.

»Kurderne har længe ønsket, at Vesten skulle anerkende dem. Det kan godt tænkes, at de lægger de her betingelser ud for så at trække dem tilbage ved at få noget andet igen – såsom anerkendelse. Det kan man ikke afvise, men der er ingen tvivl om, at de ønsker at komme af med disse børn og kvinder.«

Hvad tror du, der kommer til at ske?

»Jeg tror, at man ender med at finde en løsning. Det er svært at adskille børnene fra deres mødre, medmindre der er et humanitært behov, som vi har set det i tidligere tilfælde. Men der kan også være mødre, der giver fuldmagt til, at deres børn må tages fra dem, da de er desperate. Og der tror jeg, at der vil være tilfælde, hvor kurderne alligevel går med til et kompromis. Jeg tror ikke, alle 19 børn kommer hjem. Men nogle gør.«