Efter Christchurch: New Zealand og Frankrig går forrest i kampen mod voldelig ekstremisme på nettet

De to lande vil have de sociale medier til at tage et større ansvar for det indhold, som formidles på deres platforme. USA tøver af hensyn til ytringsfriheden.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron tager imod New Zealands premierminister Jacinda Ardern i Élysée-paladset. Fold sammen
Læs mere
Foto: BERTRAND GUAY

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, vil i denne uge forsøge at bruge terrorangrebet i Christchurch til at kræve, at de største internetplatforme gør en større indsats for at udrydde voldeligt og ekstremistisk indhold.

Ardern er rejst til Frankrig for sammen med præsident Emmanuel Macron at underskrive en aftale, som de kalder »Christchurch Call« (Christchurch-opfordringen) – med henvisning til det terrorangreb, som 15. marts kostede 51 muslimer livet under fredagsbønnen i to moskeer i New Zealands næststørste by.

Hensigten er at bede de sociale medier om at undersøge den software, der leder brugerne videre til voldeligt indhold, og at dele flere oplysninger med de relevante myndigheder i de enkelte lande for at få bugt med det giftige og hadefulde indhold på internettet. New Zealand og Frankrig har samarbejdet om at udforme forslaget.

Den mistænkte fra Christchurch benyttede sig af de sociale medier til at få sine hadtirader ud i New Zealand og dele et manifest, og det har blotlagt de sociale platformes sårbarhed over for ekstremistiske og voldelige synspunkter.

Jacinda Arderns initiativ er blot et af flere skridt i retning af at begrænse de største internetplatformes magt.

Men selv om politikerne kan blive enige om, at der må gøres noget, er det stadig et åbent spørgsmål, hvad der rent faktisk skal gøres. Fra London til New Delhi arbejder regeringer på at udfærdige love, der med forskellig tilgang søger at regulere internettet, men bestræbelserne får nogle til at frygte, at myndighederne går for vidt og hæmmer ytringsfriheden.

Jacinda Ardern, premierminister (NZ)

»Jeg tror ikke, nogen vil argumentere for, at terroristen havde ret til at livestreame mordene på halvtreds mennesker.«


Jacinda Ardern har argumenteret for, at en verdensomspændende indsats er nødvendig. Underskrivelsen af Christchurch-opfordringen er henlagt til Paris i denne uge, hvor den falder sammen med et møde mellem ministre fra G7-landene med ansvar for det digitale område. På onsdagens møde mellem Ardern og Macron ventes der repræsentanter fra Facebook, Google og Microsoft, som alle har lovet at skrive under. Twitter har afvist at kommentere spørgsmålet.

En lang række lande ventes at underskrive opfordringen, som ikke forpligter dem til en konkret politik. USA har været tøvende over for regulering af internettet af bekymring for ytringsfriheden og har derfor valgt ikke at skrive under. Det samme gælder Australien.

Zuckerberg i Paris

De sociale medier får overdraget den utaknemmelige opgave med at afgøre, hvad der udgør voldeligt eller ekstremistisk indhold, da det ikke er defineret i opfordringen.

»Vi deler det globale samfunds lederes ønske om at imødegå udbredelsen af terrorisme og ekstremisme på internettet,« siger Nick Clegg, der er Facebooks vicedirektør. »Der er tale om komplekse spørgsmål, men vi er forpligtet til at samarbejde med de politiske ledere, regeringer, branchen og sikkerhedseksperter både på og efter mødet, så vi kan fremlægge klare rammer, der kan bidrage til at sikre folk mod overgreb på internettet.«

Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, var fredag i Paris for at mødes med Emmanuel Macron og diskutere regulering af internettet. Frankrig har foreslået en lovpakke, som omfatter en offentligt udpeget myndighed, der skal overvåge de sociale medier og straffe selskaber, som giver plads til hadefulde angreb og voldeligt indhold.

Jacinda Ardern har lige siden terrorangrebet i marts forsøgt at opbygge global enighed om indgreb over for vold og ekstremisme på de sociale medier. En australsk mand er mistænkt for skyderierne, og han kan imødese sigtelser for snesevis af mord og mordforsøg. Selv lagde han en del af massakren ud på Facebook, mens den fandt sted.

»Meget af det, vi forsøger at gøre, handler om at forhindre, at disse platforme i det hele taget bliver brugt på denne måde,« sagde Ardern tidligere på måneden.

Appel til USA

Selv om et løfte ikke kan håndhæves juridisk, håber Jacinda Ardern og Emmanuel Macron på, at en overenskomst med tydeligt afsæt i massakren i Christchurch vil få internetselskaberne til at tage sagen alvorligt. Hvis der ikke sker forbedringer, kan der følge strammere regler, antyder embedsmænd fra de to lande.

Overenskomsten lægger op til, at teknologiselskaberne strammer håndhævelsen af deres brugerbetingelser og reducerer risikoen for livestreamning og deling af indhold, som rummer anstødeligt indhold. Versioner af attentatmandens video fra Christchurch har været tilgængelig på såvel Facebook som Instagram lige siden massakren.

De sociale platforme skal også love at genoverveje de algoritmer, der sender brugerne videre til det ekstremistiske indhold. Desuden skal de omdirigere brugere, der søger efter den type materiale.

Bevæbnet politi holder vagt uden for al-Noor-moskeen i Christchurch under fredagsbønnen den 3. maj 2019 forud for den hellige Ramadan. Fold sammen
Læs mere
Foto: SANKA VIDANAGAMA.

Embedsmænd fra New Zealand har også besøgt USA og holdt møder i Det Hvide Hus og i udenrigsministeriet for at opfordre den amerikanske regering til at slutte sig til overenskomsten. I Washington har der været bekymring for, hvorvidt et sådant tilsagn ville flugte med forfatningens sikring af ytringsfriheden, hedder det fra flere sider.

Men Jacinda Ardern siger selv, at hun med vilje har undgået en bredere debat om hadefulde udtalelser for alene at koncentrere sig om det voldelige indhold:
»Det her handler ikke om ytringsfrihed. Det handler om at forhindre voldelig ekstremisme og terrorisme på internettet,« sagde hun i sidste måned. »Jeg tror ikke, nogen vil argumentere for, at terroristen havde ret til at livestreame mordene på halvtreds mennesker.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist