Døde vestlige soldater forgæves i Afghanistan? Måske. Vidste politikerne det? Ja. Den dystre sandhed om Afghanistan kom aldrig frem

Ifølge amerikanske rapporter, der indtil nu har været holdt hemmelige, var missionen i Afghanistan en fejltagelse, og amerikanerne har ofret menneskeliv og milliarder af penge på ingenting. Rapporterne vil givetvis blive brugt af den nuværende præsident Donald Trump til at vise, at det er på tide at lukke ned for indsatsen i Afghanistan. Men den viser også et dystert billede af politikere, der løj om det, der skete.

Fotoet er taget 6. juni 2019 af to amerikanske soldater, der kigger ud over et bjergområde i anledning af et besøg fra den øverstbefalende for de amerikanske og allierede styrker i Afghanistan, general Scott Miller i Nerkh provinsen. Mens krigen rasede i Afghanistan, blev USAs befolkning bevidst holdt hen med falske fortællinger om fremskridt, viser hidtil hemmelige dokumenter ifølge The Washington Post. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Watkins/Ritzau Scanpix

Amerikanerne kan i disse dage læse, hvad de sådan set godt havde på fornemmelsen. Afghanistan var et håbløst tilfælde, og tusinder af soldaters liv og lemmer gik tabt i en unødvendig langstrakt krig, hvor man fortiede sandheden med skønmalerier om, hvor godt det gik.

The Washington Post har i tre år ført en sag i retten for at få adgang til mere end 2.000 sider dokumenter, som ikke tidligere har været offentliggjort, og som har været en del af et projekt, der skulle undersøge de fejltagelser, man begik i den længstvarende konflikt i amerikansk historie.

Siden 2001 har mere end 775.000 amerikanske soldater været udstationeret i Afghanistan. Af dem blev 2.300 dræbt og 20.589 såret. Dokumenterne er interviews med folk, der har spillet en direkte rolle i konflikten lige fra generaler og diplomater til hjælpearbejdere, skriver The Washington Post i sin introduktionsskrivelse til historien.

Og det er nedslående, det der står, for generalerne anede ikke, hvad målet var. De troede ikke på missionen, og der var kaos i ordrerne fra politikerne, som hele tiden forsøgte at fortælle amerikanerne, at det gik godt med at bekæmpe korruption, skabe demokrati og tålelige forhold for kvinder og minoriteter. Sandheden var stik modsat. Det gik ned ad bakke, hurtigt og synligt for de fleste, der var på stedet.

1.000 mia. dollar

Ud over menneskeliv, tab af førlighed og psykiske traumer for mange af dem, der vendte hjem, så er det store spørgsmål: Hvad har det kostet? Det ved man ikke, men ifølge The Washington Post har det amerikanske forsvarsministerium, udenrigsministeriet og det amerikanske udviklingsagentur brugt 1.000 milliarder dollar. Dertil kommer et ukendt beløb, som CIA har brugt og ministeriet for veterananliggender, som tager sig af de hjemvendte sårede.

John Sopko, leder af det statsagentur, der har undersøgt Afghanistan-krigen

»Man har løjet over for det amerikanske folk.«


USA gik oprindeligt ind i Afghanistan efter terroraktionerne mod New York og mod Washington 11. september 2001. Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, beordrede amerikanske soldater til at knuse Al-Qaida, hvis leder Osama Bin Laden havde opbygget en stor base i Afghanistan og levede under Talebans beskyttelse, der på det tidspunkt regerede landet med hård hånd.

Al-Qaida blev hurtigt knust og bin Laden sendt på flugt over bjergene ind i Pakistan. Men de amerikanske soldater sammen med vestlige allierede – deriblandt Danmark – forblev i Afghanistan for at bygge landet op efter demokratiske forbilleder. Alt det mislykkedes, og folk fornemmede det – også de politikere der sagde det stik modsatte til befolkningen.

»Man har løjet over for det amerikanske folk,« indrømmede John Sopko, som er leder af det statsagentur, som foretog de interviews, dokumenterne er en del af. Interviewene var et sideprodukt, skriver The Washington Post, til et andet projekt, som blev ledet af Sopkos agentur, som var nedsat af kongressen i 2008 for at undersøge spild og svindel i krigszonen. Det bar forkortelsen SIGAR.

Ingen målbar virkning

I 2014 fik SIGAR opgaven at undersøge, hvilke fejl der blev begået i Afghanistan, så politikerne kunne lære af dem og ikke gentage dem, og der blev på det tidspunkt interviewet 600 personer samt et ukendt antal i udlandet hos USAs allierede.

Konklusionen var selv i bureaukratsprog tydelig.

»Vi fandt, at stabiliseringsstrategien og de programmer, der blev brugt til at opnå dem, ikke var godt nok skræddersyet til en afghansk virkelighed. Succesen med at stabilisere afghanske distrikter varede som regel kun til, at USA og koalitionsstyrkerne var væk,« lød det i rapporten. Altså ingen målbar virkning, når de allierede soldater havde trukket sig væk.

Og ifølge The Washington Post begik skiftende amerikanske præsidenter fra George W. Bush over Barack Obama den fejltagelse at bruge penge på at opbygge en demokratisk nation, selv om ingen troede på, at det kunne lykkes. Og selv om især Obama bedyrede, at det ikke var det, USA var ude efter, så var sandheden, at man stadig postede milliarder af dollar i det projekt, hvilket også forlængede den militære tilstedeværelse i landet.

I oktober 2006 udarbejdede det amerikanske forsvarsministerium f.eks. et papir til den daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, som fortalte en række rosenrøde fortællinger om fremskridt i Afghanistan på trods af, at det på samme tidspunkt indløb med negative beretninger fra amerikanske generaler og civile i Afghanistan. Det gik ikke godt. Men det lykkedes for spindoktorerne i Pentagon at udarbejde positive papirer om det, der foregik. Og sådan var det tit, viser The Washington Posts artikel. Og sandheden måtte ikke komme frem i lyset, viser papirerne.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent