Dine apps ved, hvor du var i aftes. Og de sladrer

De små softwareprogrammer på din mobiltelefon kan mange ting. Blandt andet kan de følge din færden i detaljer, og det har dannet grundlaget for en hel industri i USA. Firmanavne som GroundTruth og Tell All Digital kan give et praj om, hvor pengene ligger.

Apps på din telefon kan registrere en stor mængde data om dig og din færden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chandan Khanna

Millioner af små prikker på kortet følger motorveje, sideveje og cykelstier – og hver eneste prik angiver en bruger af en mobiltelefon.

En af prikkerne følger en person fra et hus uden for Newark, New Jersey, til en abortklinik i nærheden. En anden repræsenterer en person, som dagen igennem følges med New Yorks borgmester, inden han eller hun vender tilbage til Long Island om aftenen.

Og så er der en prik, som forlader et hus i den nordlige ende af staten New York klokken syv om morgenen, hvorpå den flytter sig tyve kilometer væk til en folkeskole. Der bliver den indtil et tidspunkt sidst på eftermiddagen på hverdage. Der er kun én person, som pendler på den måde, nemlig den 46-årige matematiklærer Lisa Magrin. Og hver dag rejser hendes mobiltelefon med hende.

En app på telefonen registrerer alle oplysninger om hendes færden, og de kan i USA sælges til anden side uden hendes vidende. Den indsamler data om hendes opholdssted så ofte som hvert andet sekund, viser en database over flere end én million telefoner i New York-området, som The New York Times har set. Og selv om Lisa Magrins identitet ikke kunne læses ud af de optegnelser, var det ikke svært for avisens medarbejdere at knytte hende til hendes prik.

Appen fulgte hende, da hun gik til møde hos Vægtvogterne og videre til en hudspecialist. Den fulgte hende ud på en løbetur og senere, da hun tog hen til en tidligere kæreste. Det var oplysninger, hun fandt lidt skræmmende.

»Det er tanken om, at folk kan finde frem til den slags intime detaljer, som du ikke er interesseret i, at andre skal kende til,« siger Magrin, der har tilladt The New York Times at gennemgå sine data.

Som mange andre brugere ved Lisa Magrin sådan set godt, at apps kan spore folks bevægelser. Men i takt med at mobiltelefonerne er blevet hvermandseje, og teknologien stadig forbedres, er der opstået en hel branche, som snuser rundt i folks privatliv og daglige gøremål.

Avisens medarbejdere kunne konstatere, at mindst 75 selskaber modtager anonyme, men præcise lokationsdata, som disse oplysninger om tid og sted kaldes. De stammer fra apps, som bruges til at hente lokalnyheder, vejrudsigter eller andre former for information. Den database, The New York Times har haft adgang til, afslørede folks færden i forbløffende detaljer – registreret indenfor en meters præcision og i nogle tilfælde opdateret flere end 14.000 gange i døgnet.

Disse selskaber analyserer og sælger de indsamlede data til reklamebranchen, detailhandlen og i nogle tilfælde tilmed kapitalfonde. Det er et attraktivt marked, idet salget fra den slags målrettede annoncer løber op i næsten 140 milliarder kroner alene i år.

Erhvervslivet insisterer på, at deres interesse ikke ligger i identiteter, men i de mønstre, som disse data afslører om forbrugerne. De understreger, at de indsamlede data ikke er knyttet til personernes navne eller telefonnumre, men alene til en unik IP-adresse. Men har man adgang til de rå data, kan man stadig identificere en person uden vedkommendes samtykke. Man kan følge en person, man i forvejen kender, ved at koncentrere sig om en telefon, som regelmæssigt opholder sig på den pågældendes adresse. Man kan også gå den anden vej og sætte navn på en telefon ved at følge dens vej og se, hvor den har opholdt sig om natten. Derefter er det bare at slå op i de offentlige registre og se, hvem der bor på stedet.

Mange af disse selskaber anfører, at hvis en telefonbruger aktiverer en lokationsservice, så er deres data også frit tilgængelige for andre. Men de forklaringer, brugerne præsenteres for, når de anmodes om at give deres tilladelse, er ofte ukomplette eller vildledende, viser The New York Times' undersøgelse. En app kan for eksempel meddele brugerne, at de får lettere ved at søge oplysninger om trafikken, hvis de giver adgang til deres lokationsdata. De glemmer at oplyse, at de samme data kan deles og sælges. Den oplysning er ofte begravet i et vagt formuleret afsnit om sikring af privatlivets fred.

Interessante data fra sundhedssektoren

Sygeplejersken Elise Lee kunne konstatere, at hendes mobiltelefon havde sporet hende til operationsstuen på det hospital på Manhattan, hvor hun arbejder. Det gjorde hende bekymret for hendes eget og patienternes privatliv.

»Det er meget skræmmende,« siger Lee, der har tilladt The New York Times at kigge med i sine data.

Detailhandlere henvender sig typisk til disse lokationsselskaber for at lære noget nyt om deres egne kunder og deres konkurrenters. På et seminar sidste år kortlagde direktør Elina Greenstein fra lokationsselskabet GroundTruth en hypotetisk forbrugers færden fra hjem til arbejde for at vise de potentielle klienter, hvad en sådan sporing kunne fortælle om den pågældendes vaner og valg.

»Vi forsøger at forstå, hvem de enkelte personer er, ud fra de steder, de har færdedes, og hvor de er på vej hen. Det kan bidrage til at påvirke, hvad de vil gøre i fremtiden,« siger Greenstein.

I USA er sundhedsinstitutioner blandt de mere interessante, men også problematiske områder for denne form for sporing, som Elise Lees reaktion demonstrerer. Reklamebureauet Tell All Digital på Long Island er klient hos et lokationsselskab og udsender samtidig digitale reklamer for advokater med speciale i personskader til folk, som opsøger skadestuer.

For at evaluere praksis for deling af lokationsdata afprøvede The New York Times tyve apps, som ifølge kendere af branchen delte data. Samlet set sendte sytten af disse apps de præcise længde- og breddegrader til omkring 70 kunder. Præcise lokationsdata fra en app kaldet WeatherBog på iOS blev sendt til 40 selskaber. Da avisens medarbejdere kontaktede disse selskaber, beskrev nogle af dem denne praksis som »uopfordret« eller »upassende«.

Firmaer, som anvender lokationsdata, siger, at folk selv indvilliger i at dele deres informationer mod til gengæld at få særlige services, belønninger eller rabatter. Og matematiklæreren Lisa Magrin erkendte da også, at hun sætter pris på den sporingsteknologi, der sætter hende i stand til at lagre sine løbeture.

Direktør Brian Wong fra reklamebureauet Kiip har også solgt anonyme data fra nogle af de apps, bureauet arbejder med. Han anfører, at brugerne giver tilladelse til at bruge og dele deres data. »Man modtager disse services gratis, fordi annoncører hjælper med at betale for dem,« siger han og tilføjer: »Man skal være temmelig uvidende, hvis man ikke er klar over, hvad der foregår.«

Her har sygeplejersken Elise Lee en anden holdning. »Jeg tænker, at det er det, de bliver nødt til at sige til sig selv. Men helt ærligt!«

Lee har kun givet en række apps på sin iPhone adgang til sine lokationsdata for særlige formål og kun, hvis de specifikt angav, at oplysningerne ikke ville blive brugt i anden sammenhæng, fortæller hun. Magrin havde tilladt en halv snes apps på sin Android-telefon at bruge data om hendes færden til services som trafikoplysninger.

Det er imidlertid let at dele sine data uden at være klar over det. Ud af de sytten apps, The New York Times så sende præcise data, oplyste kun tre på iOS og en enkelt på Android eksplicit brugeren om, at informationerne kunne blive brugt til annocering.

Et »varselsskud«

Apps udgør rygraden i den nye økonomi, som er grundlagt på lokationsdata.

Udviklerne af apps kan tjene penge på at sælge deres rå data videre, eller de kan dele dem til brug for lokalt funderede annoncer. Lokationsselskaber betaler mellem en halv og to cent pr. bruger om måneden, viser breve til udviklere af apps, som The Times har set.

Google og Facebook, som dominerer annoncemarkedet på mobile apparater, fører også an i lokationsbaseret annoncering. Begge selskaber indsamler data fra deres egne apps. De siger, at de ikke sælger dem, men beholder dem for at anvende dem til at personliggøre deres services, sælge målrettede annoncer over internettet og spore, hvorvidt annoncerne fører til salg ude i butikkerne.

Apple og Google har begge en interesse i at sørge for, at udviklerne af apps er glade, men de har begge taget skridt henmod at begrænse indsamlingen af lokationsdata. I den nyeste udgave af Android, kan apps, som ikke er aktiveret, kun samle lokationsdata »et par gange i timen« i stedet for hele tiden og løbende.

Apple har været den mere strikse af de to selskaber. Her har man for eksempel valgt at kræve en retfærdiggørelse fra apps, som indsamler lokationsdata fra pop-up beskeder. Men Apples instruktioner for disse pop-ups omtaler ikke annoncer eller salg af data.

Apple har for nylig skrottet planer, som ifølge kendere af branchen for alvor ville have begrænset indsamlingen af lokationsdata. Sidste år meddelte selskabet, at den kommende version af iOS ville vise en blå bjælke på skærmen, hver gang en app, som ikke blev brugt, var i gang med at indsamle lokationsdata.

Meldingen tjente som et »varselsskud« til folk i lokationsbranchen, sagde direktør David Shim fra lokationsselskabet Placed på en messe sidste år.

Oversættelse: Lars Rosenkvist