Engang kørte der sporvogne i Grosnij. Zulay Magazieva elskede som ung teenager i 1980erne at køre med de bulede vogne fra den ene ende af Tjetjeniens hovedstad til den anden, indtil de storbarmede russiske kontrollører smed dem af for at køre uden billet.

Det var dengang – inden Tjetjenien blev revet itu af to krige, og Grosnij blev lagt i grus af de russiske bombardementer. Inden mange tjetjenere blev islamificeret af wahabisme. Og det var inden, Zulay Magazieva mistede tre brødre i tre meningsløse ulykker og drab. Eller hun antager i hvert fald, at hun har mistet tre brødre, for den sidste blev aldrig fundet.