»Det er kun Europa, der lider« - Russere fryder sig over Putins nye linje

350-års jubilæet for Peter den Store falder på et pudsigt tidspunkt for Rusland. Det var zar Peter, der åbnede et vindue til Europa, og det er præsident Putin, der er godt i gang med at lukke det igen. Berlingske er i Sankt Petersborg, hvor de almindelige russere prøver at følge med de selvmodsigende meldinger så godt, de kan.

15-årige Arsenij (midterst tv.) og 16-årige Kirill (midterst th.) tror ikke, det får nogen betydning for dem, at afstanden vokser mellem Rusland og Europa. Emil Rottbøll

Der er noget paradoksalt over præsident Vladimir Putin og hans hjemby i disse dage.

Hele Sankt Petersborg har travlt med at ære arven fra Peter den Store, samtidig med at Putin er ved at afvikle den. Og russerne har det tilsyneladende fint med begge dele.