Da containerskibet »Ever Given« forleden endelig slap fri af sandbunkerne i Suezkanalen, kunne verdenshandlen endelig strømme frit igen.
I seks lange dage lå containerskibet på tværs i Suezkanalen, efter det af ukendte grunde var kommet ud af kurs og havde boret stævnen ind i den østlige sandbred af kanalen.
Så lettelsen var stor, da det japansk-ejede skib, der sejler under panamaflag, efter et omfattende gravearbejde og med hjælp fra et tocifret antal slæbebåde endelig blev trukket fri.
Men nu ligger »Ever Given« stille igen i Suezkanalen. For selvom det blev trukket fri, er skibet nu blevet tilbageholdt af de egyptiske myndigheder, der kræver et milliardbeløb, som skal dække udgifterne til at få skibet fri og de tunge økonomiske tab, som lukningen af kanalen førte med sig.
Enorme økonomiske krav
De egyptiske kanalmyndigheder har smidt et økonomisk krav på en milliard dollar på bordet. Og selvom tallet af internationale shippingeksperter kaldes helt urealistisk og nærmest et forhandlingsudspil, så forventer Egypten en betydelig erstatning, skriver blandt andet det statslige egyptiske nyhedsbureau, Al-Ahram.

Ifølge nyhedsbureauet kræver kanalmyndigheden, at rederiet, taiwanske Evergreen, betaler 14-15 millioner dollar i erstatning for tabte indtægter for hver af de seks dage, som skibet sad fast i kanalen.
Dertil kræver myndighederne betaling for de store udgifter, man har haft til at grave og trække skibet fri.
»Vi har haft stort besvær og meget arbejde i bestræbelserne på at redde skibet. Vi har mistet daglige indtægter, og det skal vi have betalt,« siger Usama Rabie, der er bestyrelsesformand i selskabet bag kanalen.
Og så er der den store ubekendte i spillet om antallet af nuller på erstatningen. For selskabet bag kanalen mener, at man har reddet skibet og derfor har ret til en godtgørelse, som skal udregnes efter værdien af skibet og fragten ombord. Ifølge Usama Rabie har alene varerne ombord på »Ever Given« en værdi på 3,5 milliarder dollar.
Og indtil det slagsmål er afgjort, sidder »Ever Given« fast i Suezkanalen, denne gang dog tilbageholdt af myndighederne.
Afgørende for Egyptens økonomi
Den 198,3 kilometer lange kanal har siden åbningen i 1869 udviklet sig til en af de vigtigste vandveje i verden.
I 2018 passerede cirka 18.000 skibe kanalen og sparede dermed turen syd om Afrika. For Egypten er kanalen en væsentlig økonomisk bidragyder. Det vurderes, at omkring to procent af landets bruttonationalprodukt kommer fra kanalen.
Siden kanalen blev gravet, er den blevet udvidet flere gange, senest i 2015, da man gravede en ekstra kanal langs en del af den eksisterende. Det skete, fordi skibstrafikken – og ikke mindst størrelsen på de skibe, der passerer gennem Suezkanalen – er vokset.
Suezkanalen var lukket fra 1967 til 1975. Det skete efter Seksdageskrigen, hvor Israel besejrede styrker fra blandt andet Syrien og Egypten og samtidig besatte Sinai-ørkenen, der ligger langs kanalens østlige bred.