»Det bliver værre end Sovjet«: Russere flygter ud af landet, før det er for sent

De skulle forme landets fremtid. Nu rejser de væk i nattens mulm og mørke og renser telefonerne for sensitive beskeder. Ruslands talentmasse er på flugt fra Putins jerngreb.

En kvinde bliver anholdt i Moskva 2. marts, efter at hun har deltaget i en protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix

Han troede aldrig, at det skulle ske. Men nu skete det.

Han havde sin hund med i en snor og bar tasker, der var pakket i panik, på ryggen. Han krydsede grænsen til fods i ly af natten.