Der stod »Secret« på dokumentet. Men snart opdagede de kinesiske spioner, at de var blevet snydt

To kinesiske agenter troede, at de havde fundet en guldåre. Men en dobbeltagent tog fusen på dem. Nu er de blevet afsløret og tiltalt i en spionsag, der direkte involverer Huawei.

Det er efteråret 2021. Vi er et ukendt sted i USA. En amerikaner chatter med to kinesiske agenter.

Amerikaneren er i besiddelse af et særligt dokument. Det bliver nu overdraget til de to kinesere. På dokumentet står ordet »Secret«. I bytte for overdragelsen får amerikaneren 41.000 dollar i bitcoin.