Den saudiske kronprins lokker med milliarder og ny storhed – og nu er en britisk by endt i et stort dilemma

Tilhængerne af den historiske fodboldklub Newcastle United er havnet i et moralsk dilemma: De kan ikke fordrage klubejeren, og den mulige køber har et blakket ry – men han skaber også drømme om ny storhed.

Den saudiarabiske interesse i Newcastle United er ifølge den fodboldøkonomiske ekspert Kieran Maguire udelukkende et spørgsmål om marketing, et regulært PR-stunt. Fold sammen
Læs mere
Foto: BANDAR AL-JALOUD/AFP/Ritzau Scanpix

Det havde været nogle drøje tider, men endelig fik de lidt at varme sig på i det kolde Newcastle mod nord.

Kalenderen viste 25. januar, og The Wall Street Journal skrev, at en opsigtsvækkende handel kunne være under opsejling. En handel til 340 mio. pund, godt tre milliarder kroner, og nyheden spredte sig som en steppebrand i industribyen ved floden Tyne i Storbritannien.

Det havde været en stille nyhedsdag, men nu sitrede de britiske medier: Den forkætrede klubejer Mike Ashley var i seriøse forhandlinger om at sælge byens hårdtprøvede stolthed, arbejderklubben Newcastle United, og en aftale kunne være nært forestående.

Ashley var efterhånden persona non grata, en stenrig gnier uden sjæl og ambitioner om at investere i fodboldklubben eller føre den tilbage til fordums storhed. Sådan så de ham, de negligerede nordboer. Upopulære Ashley havde jo heller ikke lagt skjul på det. For ham var Newcastle United en investering med henblik på videresalg.

Nyheden blev mødt af lige dele skepsis og håb. Forhandlinger mellem Ashley og potentielle købere havde det med at kollapse, endda to gange de seneste to år, men måske ville det gå bedre denne gang? Efter 13 års ørkenvandring under Ashley kunne nyheden ikke andet end at vække håb – endda da det gik op for dem, hvem der sad på den anden side af forhandlingsbordet. Alligevel gav det også en lidt underlig smag i munden.

Den interesserede forhandlingsdelegation var styret af den saudiarabiske statsfond Public Investment Fund (PIF), der kontrolleres af den magtfulde kronprins Mohammed bin Salman – mistænkt for at have beordret mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i 2018.

Og således begyndte det moralske dilemma, nok bedst illustreret ved kommentaren fra en trofast fan til BBC-podcasten Business Daily tilbage i februar:

»Vi har brug for denne økonomiske indsprøjtning i stedet for Mike Ashley. Jeg ved godt, Mike Ashley ikke dræber journalister, men han dræber vores klub.«

For den forkætrede klubejer Mike Ashley (til venstre) har Newcastle United altid været en investering med henblik på videresalg. Ikke videre populært blandt de mange fans af den traditionsrige klub i Premier League. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

»Tænk jer nu godt om«

Forhandlingerne er gået alt andet end stille for sig.

Lokale fanfora og podcasts, der normalt handler om rygtebørsen, startopstillinger og den evindelige kritik af Ashley naturligvis, har den seneste tid drejet sig om, hvorvidt et saudisk ejerskab er acceptabelt. Der er modstandere, men de er i undertal. Langt størstedelen af tilhængerne vil have Ashley erstattet med bin Salman, viser meningsmålingerne, uden undtagelse.

Direktøren i Amnesty International, Kate Allen, skrev for nylig et åbent brev til Premier League, og budskabet var ikke til at tage fejl af: Tænk jer nu godt om – tillad ikke denne handel. Allen lagde ikke fingrene imellem og formanede, at Mohammed bin Salman og PIF vil »udnytte ligaens glamour og prestige til at overskygge handlinger, som er dybt umoralske, i strid med folkeretten og på kant med Premier Leagues og hele fodboldsamfundets værdier«.

Den garvede Amnesty-spids nævnte helt konkret drabet på den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul og kronprinsens mulige delagtighed. Et bestialsk drab, der sendte chokbølger gennem det internationale diplomati og skabte delte meninger blandt verdens ledere.

Kieran Maguire, forfatter og fodboldøkonomisk ekspert

»Det er en myte, at Premier League altid er en sund forretning.«


Brevet er blot toppen af isbjerget. The New York Times erfarede i fjor, at Saudi-Arabien har en såkaldt akut interventionsgruppe, der har stået bag tortur, kidnapninger, overvågning og fængslinger af folk, som har udtalt sig kritisk om kronprinsen eller den øvrige ledelse. Og der skelnes tilsyneladende ikke mellem, om personerne ytrede sig gennem deres arbejde eller skrev sarkastiske kommentarer på sociale medier som Twitter.

Det er uklart, hvor dybt kronprinsen er involveret i gruppens operationer, men det var på hans anmodning, at gruppen blev oprettet, og lige siden er antallet af fængslinger steget markant i Saudi-Arabien. Én af de saudiske kvinder, som blev taget til fange, forsøgte at begå selvmord, året efter hun havde været udsat for psykisk tortur, står der i en amerikansk efterretningsrapport, som The New York Times har set.

Hendes forbrydelse? Hun skrev en blog om kvinder i Saudi-Arabien.

Den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi blev dræbt i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul tilbage i 2018. Her et af de sidste billeder af Khashoggi, et overvågningsbillede ved konsulatet. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Reformer og de 15.000 prinser

Der er dog flere nuancer til den 34-årige kronprins end som så. Han står også bag en betydelig reformproces i det oliefinansierede kongedømme, og som CBS-programmet »60 Minutes« skrev for to år siden:

»Hans reformer i Saudi-Arabien har været revolutionære. Han befrier kvinder, introducerer musik og biografer og slår ned på korruption i et land med 15.000 prinser ... han er allerede den mest dominerende arabiske leder i en hel generation.«

Kieran Maguire, forfatter og fodboldøkonomisk ekspert

»Der er relativt få penge at hente set fra et ejerperspektiv. Når det er sagt, så har Newcastle et potentielt brand, der kunne blive brugt til at promovere landet og dets aktiviteter.«


Tilbage til Newcastle, godt 5.000 kilometer vest for bin Salmans imposante paladser i Saudi-Arabien.

Går købet igennem – som meget tyder på i skrivende stund – vil PIF stå for 80 pct. af ejerskabet, mens finanskvinden Amanda Staveley samt milliardærbrødrene David og Simon Reuben hver lægger ti pct.

Premier League har ingen klausul om respekt for menneskerettigheder i sine retningslinjer for ejerskab. Premier League kan dog stoppe opkøb af fodboldklubber, hvis det »efter ledelsens rimelige overbevisning kan fastslås, at de (ejerne, red.) har deltaget i aktiviteter uden for Storbritanniens grænser, som ville have ført til domfældelse, hvis det var sket her«.

Tidligere på ugen kom der også en appel fra Hatice Cengiz, der var forlovet med Khashoggi: Forhindrer Premier League ikke handlen, hjælper man kongedømmet med at tætne røgsløret over mordet på journalisten.

Engang gik det faktisk godt i Newcastle United. I sæsonerne 1995-96 og 1996-97 sluttede den nordengelske klub på andenpladsen i Premier League. På billedet fejrer klublegenden Alan Shearer et mål i FA Cup-semifinalen mod Sheffield United tilbage i 1998. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

Vasker et blakket ry rent

Så hvad er bin Salmans præcise bevæggrunde for at ville købe en Premier League i det nordøstlige hjørne af England? Er det overhovedet en god forretning?

Svaret er ofte nej ifølge den fodboldøkonomiske ekspert Kieran Maguire fra University of Liverpool, der er aktuel med bogen »The Price of Football«.

»Det er en myte, at Premier League altid er en sund forretning. To tredjedele af klubberne taber penge på daglig basis, selv om der er tale om høje indtægter takket være blandt andet de lukrative TV-aftaler. Indtægterne forsvinder hurtigt, når det er lønningsdag,« forklarer han til Berlingske.

Kieran Maguire understreger, at selv om pengene fra sponsorer, billetindtægter og navnlig TV-aftaler stadig stiger år efter år, så sker det ikke i samme tempo som udgifterne til lønningerne og overgangssummerne, når nye spillere hentes til klubberne i Premier League.

Den saudiarabiske interesse i Newcastle er ifølge Kieran Maguire udelukkende et spørgsmål om marketing, et regulært PR-stunt.

»Der er relativt få penge at hente set fra et ejerperspektiv. Når det er sagt, så har Newcastle et potentielt brand, der kunne blive brugt til at promovere landet og dets aktiviteter.«

Det er der et begreb for, nemlig sportswashing, et efterhånden ganske udbredt fænomen i sportsverdenen. Ejerne eller værterne vasker et blakket ry rent gennem hhv. berømte klubber og prestigefyldte sportsbegivenheder, så de fremstår i et positivt lys. Med andre ord: Når man læser om kronprinsen, så vil man forbinde ham med Premier League og Newcastle United frem for tortur, fængslinger og Khashoggi.

Fans af Newcastle United drømmer om en ny guldalder med pokaler, stjernespillere og milliarder i klubkassen. På billedet ses statuen af den største spiller i klubbens nyere historie, Alan Shearer, foran hjemmebanen St. James' Park. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix.

Først Sheffield, så Newcastle?

Forfatteren til bogen »Saudi, Inc.: The Arabian Kingdom's Pursuit of Profit and Power«, Ellen R. Wald, peger på det samme motiv: Det handler udelukkende om PR-værdien og Saudi-Arabiens image.

»Formanden for PIF, Yasir Al-Rumayyan, sagde for nylig, at PIF »ser på nye muligheder«, og det vil i henhold til retningslinjerne i fonden sige investeringer, der vil styrke fonden, variere den saudiske økonomi og øge beskæftigelsen i landet. Men i praksis går en stor del af pengene til oversøiske investeringer i trendy virksomheder og fonde, blandt andet krydstogtrederier og techvirksomheder i Silicon Valley ... ja og så måske Newcastle United,« står der i et skriftligt svar fra Ellen R. Wald, der har en ph.d.-grad i historie og er formand for Transversal Consulting, et konsulentbureau inden for energiområdet.

Har PIF overhovedet erfaring med at drive en fodboldklub?

»Nej, det ville være synd at sige, men den saudiske prins Abdullah bin Musa'ad, der er en af børnebørnene til grundlæggeren af landet, har det fulde ejerskab over fodboldklubben Sheffield United (aktuelt nr. syv i Premier League, red.). Der er tilsyneladende ingen tegn på en forbindelse mellem PIF og bin Musa'ad, eller at PIF bruger hans ekspertise i det mulige køb af Newcastle United.«

Kan Mohammed bin Salman overhovedet lide sport?

»Det vides ikke. Generelt ved man meget lidt om hans privatliv.«