Demokraternes førstedame talte dunder mod Trump – og så kom hun ham til undsætning

Nancy Pelosi er næppe bedste venner med den amerikanske præsident, Donald Trump, i disse dage, hvor Pelosi går hårdt op mod Trumps internationale idealer og »America First«. Men én ting var værre for den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus end Trump.

 

Den brutale magtkamp i USA mellem Demokraterne og den republikanske præsident, Donald Trump, nåede helt frem til den årlige sikkerhedspolitiske konference i München, hvor en lang række toppolitikere havde sat hinanden stævne for at diskutere verdens tilstand.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, var nemlig den første amerikaner på podiet på den traditionsrige konference i Bayern og lagde ikke fingrene imellem, selv om hun kun nævnte Trump ved navn én gang – da hun af en spørger nærmest blev tvunget til det.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi

»Vi har en stærk forpligtelse til at holde fast i den multilaterale verdensorden.«


I et opgør mod Trumps »America First« strategi, som af demokraterne er det samme som »nationalisme«, hvilket ikke er et ord, man tidligere tog i sin mund, gjorde Nancy Pelosi det klart, at »hendes« USA stadig støtter internationalt samarbejde.

»Vi har en stærk forpligtelse til at holde fast i den multilaterale verdensorden,« sagde hun i en klar melding, der dog nok mest gik på Demokraternes USA og ikke Trumps.

Lederen af Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres, demokraten Nancy Pelosi, kom i München med hårde udfald mod både præsident Donald Trump og Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTOF STACHE/AFP/RITZAU SCANPIX.

Demokratiets usikkerhed

»For det handler om global sikkerhed,« sagde Nancy Pelosi, der ikke var særlig optimistisk med hensyn til mulighederne for at fastholde et internationalt samarbejde. Tværtimod understregede hun gang på gang, at vi ser vi økonomiske mure blive bygget op med den stigende nationalisme og »America First«-strategier.

»Og det skaber usikkerhed for vores demokratier,« sagde hun.

Men på ét punkt var Nancy Pelosi totalt enig med præsidenten: Kina og især telegiganten Huawei udgør en stor sikkerhedspolitisk risiko.

»Kina forsøger teknologisk at få overtaget, og der er jeg enig med Trump. Vi skal ikke indtage det modsatte synspunkt, bare fordi Trump mener noget andet,« sagde hun.

Hvor er Rusland?

Én ting adskilte sig klart fra alle andre sikkerhedspolitiske møder i München: Rusland blev stort set ikke nævnt på mødet. Det var Kina, Kina og atter Kina, der blev fremhævet som den store fare for Vestens værdier. Alle havde historier at fortælle om, hvordan Kina presser skruen hver eneste gang, der kommer så meget som en kritisk bemærkning mod regimet i Beijing.

Norges statsminister, Erna Solberg, fortalte om de problemer, Norge har haft med Kina i forbindelse med uddelingen af Nobels Fredspris i 2010, der blev tildelt den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo. Solberg sagde, at det nu var lykkedes at få normaliseret forholdet til Kina, men lagde heller ikke skjul på, at det undervejs havde været hårdt.

»Der er lande, der ikke forstår, at der i demokratier betyder skarp adskillelser mellem regeringen og uafhængige organer,« sagde Erna Solberg under en debat om, at Vesten er ved at miste grebet i verden.

I hvert fald er Vestens sundhedsmæssige tilstand ikke på toppen, hvis man skal tro en lang række forskere.

Faktisk var førstedagen på mødet temmelig deprimerende for tilhængerne af vestlige idealer, som var i centrum af drøftelserne, fordi demokratierne ifølge nogle taber terræn til populister og diktatorer, der støttet af frustrerede befolkninger får medvind mange steder i Europa og i USA.

Folk mister troen.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, kom med en indrømmelse, der fik mødesalen på Hotel Bayerischer Hof, hvor mødet finder sted, til at lytte intenst.

»Folk mister troen på deres ledere. Protektionismen er i stigning. Multilaterlismen har ikke leveret det, den skulle, og det har fået folk til at tvivle på de politiske systemer. Det er afgørende for vores demokratiske fremtid, at der sker en modernisering af vores institutioner,« sagde Justin Trudeau, fordi de samme institutioner er under angreb fra alle sider. Handelsorganisationen WTO, EU, den vestlige forsvarsalliance NATO, FN og mange andre.

Men det var ikke kun politikerne, der var bekymrede. Også forskere fra flere internationale forskningscentre fremlagde deres undersøgelser af, hvor hurtigt en række lande som Kina og Indien begynder at få stor magt – også gennem en militær oprustning.

Flere lande springer i øjnene, når man ser den rapport, der på konferencen blev offentliggjort af Det Internationale Institut for Strategiske Studier, IISS.

Ja, USA er stadig det land, der ubetinget investerer mest i militæret. Men Kina, Saudi-Arabien og Rusland og Indien opruster også og er på henholdsvis anden, tredje, fjerde og femtepladsen. Og Kina endda med en betydelig investering i flådeskibe.

Men først derefter kommer en række europæiske lande med Storbritannien og Frankrig i førerposition.

Så kombinationen af begyndende militær styrke fra regimer med meget lidt demokrati og med en vestlig befolkning, der i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved deres egne politikere, er det, der får alle alarmklokker til at ringe.

»Selv om der ikke tales om Rusland lige nu, så skal man ikke tage fejl. Russerne har på det seneste investeret i militære teknologier, der truer Vestens forspring også på det område,« siger en forsker fra IISS til Berlingske.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder og dækker den årlige sikkerhedspolitiske konference i München