De europæiske NATO-lande stoler stadig ikke på Trump: »Han er for ustabil«

Den amerikanske præsident er stadig et wildcard i sikkerhedspolitiske sammenhænge blandt europæerne, og NATO-landene opruster, fordi de ikke kan andet i en verden, hvor de for første gang føler sig alene hjemme sikkerhedspolitisk.

Den tyske kansler, Angela Merkel, og USAs vicepræsident, Mike Pence, stillede op til pressefotografering lørdag. Men der var ikke meget, de to ellers var enige om på sikkerhedskonferencen i München, der sluttede søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, blev mødt med isnende tavshed ved uddelingen af John McCain-prisen under den forsvars- og sikkerhedspolitiske konference i München, der finder sted hvert år i februar.

Den amerikanske senator John McCain døde i august sidste år og var en hyppig gæst på sikkerhedskonferencen. Efter sin død er han blevet et symbol på det gamle transatlantiske forhold mellem USA og Europa – og et større symbol end tidligere på grund af sin kritik af den amerikanske præsidents, Donald Trumps, NATO-politik.

Pence forsøgte ellers at få salen til at koge med stående klapsalver, da han under sin tale ved uddelingen sendte hilsener fra sin chef, »USAs 45. præsident, Donald Trump«.

Vicepræsidentens kunstpause derefter, hvor han gav publikum tid til at rejse sig og huje og klappe, faldt til jorden. Stilheden var larmende, og vicepræsidenten skyndte sig videre i teksten, inden det hele blev for pinligt.

Det blev symbolet for en del af konferencen med en stadig skarp opdeling mellem Europa og USA.

Stoler stadig ikke på Trump

Europæerne stoler fortsat ikke på Trump. Og efter et tredagesophold på konferencen i München kan man konstatere, at en lang række af alliancens forsvarsministre på den ene side siger, at de amerikanske embedsmænd og den fungerende amerikanske viceforsvarsminister, Patrick M. Shanahan, er solide NATO-støtter.

Men der holder enigheden op. For mange af de europæiske ministre på konferencen udtrykte direkte eller indirekte en frygt for, at Trumps ikke var stabil i sine holdninger til NATO-samarbejdet, og at man derfor stod på noget mere usikker grund end tidligere.

»F.eks. Macron (den franske præsident, red.). Han har ikke truffet beslutningen om at få de franske forsvarsbudgetter op på to procent af bruttonationalproduktet af frygt for ikke at tækkes Trump. Nej, det er i erkendelse af, at Frankrig kan stå i den situation ikke at kunne stole på forstærkninger fra USA,« sagde professor Francois Heisburg under fremlæggelsen af en sikkerhedspolitisk rapport fra International Institute for International Studies (IISS) på konferencen.

Steven Sokol, formand for American Council i Tyskland

»I Tyskland er der usikkerhed om alt fra NATO til handelspolitik. «


Derfor var der i München også store forventninger til de to store hovedtalere, Tysklands kansler, Angela Merkel, og USAs vicepræsident, Mike Pence. Merkel fik stående hyldest for talen, mens Pence i modsætning til dagen før dog fik klapsalver, men af den slags, man får på udebane. Afmålte og med sine egne støtter som de største klakører.

To verdener

Men det var to verdener, der mødtes. Merkel med sin tale om faren lige nu for, at alt det, man har troet på siden afslutningen af Den Kolde Krig, stod for fald.

På den anden side en Pence, som hele tiden henviste til »udødelige« citater fra Trump og sagde, at det var Trump og hans holdning til resultater, der er fremtiden. Nemlig at bryde alt ned, der ikke kunne stå, og bygge nye systemer og samarbejder op.

Han opfordrede europæerne til at betale mere til det fælles forsvar, samtidig med at han forsikrede om, at USA står bag NATO.

Han sagde, at det er på tide, at europæerne går sammen med amerikanerne om at forlade atomaftalen med Iran og indføre sanktioner mod regimet i Teheran. Han sagde, at Trump med sin måde at være præsident på havde skabt store resultater både hjemme og ude og nævnte økonomien og situationen med Nordkorea som eksempler.

Tysk bekymring

En af de trænede iagttagere på konferencen Steven Sokol, formand for American Council i Tyskland, sagde, at amerikanerne på konferencen burde tage hjem og sige til sig selv, at der virkelig er alvorlige bekymringer i Europa.

»Især i Tyskland er der usikkerhed om alt fra NATO til handelspolitik. Selv om de samme embedsmænd og politikere giver forsikringer, så vil folk her holde dem op på det. Hvis det hele blot er noget, de siger ved festlige lejligheder, så bliver det langt sværere at genopbygge den tillid, det er nødvendigt at have i et allianceforhold,« sagde han.

Og usikkerheden er stor, hvilket også viste sig i Merkels tale, hvor hun netop berørte risikoen for, at alle de institutioner, som har dannet basis for Vestens succes siden afslutningen af Den Kolde Krig, er ved at smuldre.

Hendes tale blev bedømt som den bedste og den, der satte problemerne i et større perspektiv. Men hun forsøgte også at anlægge en humoristisk linje i forbindelse med »handelskrigen« med USA og spurgte retorisk, hvordan Trump kunne trække i nødbremsen over for tyske bilfabrikker som f.eks. BMW med begrundelsen, at de var en sikkerhedsrisiko, når hovedparten af de tyske biler, amerikanerne kører rundt i, produceres og samles i South Carolina.

»De biler, der produceres her, udgør en risiko for USA, mens de tyske biler, der produceres i USA, ikke gør det?« spurgte hun til en del morskab for tilhørerne.

Kina

Men som altid afspejlede den årlige sikkerhedspolitiske konference den langsomt ændrede situation med et Rusland, som opfattes mere og mere aggressivt, og et Kina, der langsomt vokser økonomisk og militært, uden at europæerne før nu begynder at tage det alvorligt.

Kina var også særdeles synlige på konferencen. Den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi afviste alle de Merkels bekymringer med hensyn til den gamle nedrustningstraktat, den såkaldte INF-aftale om mellemdistanceraketter mellem USA og Rusland, som er ved at falde fra hinanden, fordi USA har opsagt den.

Merkel luftede muligheden for en ny traktat, der involverer Kina. Yang afviste tilnærmelsen med ordene: »Kina udvikler dets kapaciteter strengt i forhold til dets forsvarsbehov. Vi udgør ikke en fare for nogen som helst, så vi er modstander af at gøre INF multinationalt,« sagde han.

Kinas forsvar steg med seks procent mellem 2017 og 2018, hedder det i en rapport fra IISS. Så ingen er i tvivl om, at sikkerhedskonferencen næste år i høj grad også vil være et kinesisk show og et Trump-show.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent