Man kan være verdens rigeste mand med kapacitet til organisere sine egne svipture i rummet. Eller man kan være statschef for verdens tredjestørste atommagt. Og man kan være det lige så meget, man vil.
Hverken ufattelig rigdom eller maksimal politisk magt udgør tilsyneladende nogen garanti mod Pegasus, der blandt sine mange ofre tæller Amazon-stifter Jeff Bezos og – sandsynligvis – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Hvordan er det kommet så vidt? Og hvilke kræfter er på spil i og omkring selskabet bag den potente hacking-spyware, der efter de seneste dages megaafsløringer befinder sig midt i en global mediestorm?
Historien om NSO er som et omvendt eventyr, hvor en lille og lovende start up-svane forvandler sig til en stor, grim ælling, der hjælper alverdens skumle kræfter med at kanøfle modstandere.
Og selvom en række skandaler gennem de seneste år har ikke rokket ved den succesrige forretningsmodel med vigtige sponsorer i den israelske regering, synes sandhedens time nu at være inde.
Idé kom fra vestlig efterretningstjeneste
Firmanavnets lakoniske initialer refererer – måske lidt skuffende for spionromantikere – til de tre grundlæggeres navne.
Til gengæld er beretningen om start up-virksomheden, der blev stiftet af Niv Carmi, Shalev Hulio og Omri Lavie i 2009, som sakset ud af en geopolitisk thrillerroman.
NSOs første produkt var ganske vist et uskyldigt program, der kunne genkende produkter på video og etablere et link til interesserede købere.
En anden tidlig software, der som led i eftersalgsservice kunne skaffe adgang til købernes computere, viste sig dog at have potentiale hos en helt anden kundegruppe.
Shalev Hulio, der er firmaets ceo, har fortalt, at det var repræsentanter for et vestligt lands efterretningstjeneste, der gjorde ham opmærksom mulighederne i spionbranchen.
Herefter gik NSO i gang med at rekruttere hackere fra især den israelske hærs berømte Enhed 8200 samt veteraner med erfaring i landets efterretningstjenester og med gode internationale kontakter.
Samtidig blev et netværk af mere eller mindre obskure »underleverandører«, der sælger viden om fejl i de store techfirmaers sikkerhedssystemer, etableret.
Og i begyndelsen af 2010erne kom Pegasus »på gaden« med Mexico som første kunde.
»Hævnporno« mod Amazon-stifter
Shalev Hulio forsværger i sine sjældne interview, at NSOs teknologi udelukkende bruges til at spionere mod terrorgrupper og kriminelle organisationer.
Det giver mening i det mellemamerikanske land, der kæmper en ulige kamp mod magtfulde narkokarteller.
Ifølge alliancen af ngo'er, forskere og medier, der står bag de seneste dages afsløringer, blev Pegasus dog samtidig og fra begyndelsen anvendt mod ubekvemme mexicanske journalister og aktivister.
Mulighederne i programmet og den udbredte brug af det gik først op for resten af verden for tre år siden i forbindelse med to vidt forskellige affærer, der har en anden storkunde, Saudi-Arabien, som fællesnævner.
Amazon-stifter Jeff Bezos måtte i 2018 gå med til en hundedyr skilsmisse, efter at hans udenomsægteskabelige sexliv var blevet afsløret i en række saftige videoer og beskeder.
Materialet skal den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, der er kendt og frygtet som MBS, selv have skaffet til veje ved hjælp af Pegasus.
Hvorefter han brugte det som »hævnporno«, fordi den Bezos-ejede avis Washington Post havde bragt artikler af den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi.
Regering afværgede brud med Saudi-Arabien
Som mange vil huske, blev samme Khashoggi i 2018 myrdet på det saudiske konsulat i Istanbul, hvorefter han blev parteret, så ligdelene diskret kunne smugles ud i kufferter.
Også i denne bestialske affære menes Pegasus at have spillet en vigtig birolle.
Eksperter fra den canadiske organisation Citizen Lab har oplyst, at en af journalistens gode venner fik hacket sin telefon med programmet.
Ifølge vennen var deres bramfri meningsudvekslinger, som det saudiske styre kunne overvåge, med til at fremprovokere MBS' vrede og Khashoggis død.
Efter skandalen og den negative omtale i forbindelse med mordet besluttede NSO angivelig, at saudierne trods alt var for belastende en kunde at have i butikken.
Samarbejdet blev dog hurtigt genoptaget, og ifølge organisationen Forbidden Stories skete det på foranledning af den israelske regering, der ville bevare et godt forhold til styret i Riyad.
Og det er en anden og nok så vigtig side af historien om NSO: Firmaet fungerer i en tæt symbiose med det israelske forsvarsministerium.
Marokkansk triumf – og brøler?
Ligesom den berømte britiske sørøver Francis Drake i 1500-tallet plyndrede spanske galeoner i dronning Elisabeth I's tjeneste, bruger Israel NSOs moderne piratvirksomhed til at fremme sine interesser.
Firmaet har eksempelvis forbud mod at sælge til kunder, der kunne tænkes at bruge Pegasus mod amerikanske, russiske eller – i sagens natur – israelske mål.
Samtidig var timingen næppe tilfældig, da Marokko sidste år brød de arabiske landes boykot og genoprettede diplomatiske forbindelser med Israel.
Kort forinden havde det nordafrikanske land angiveligt fået lov til at købe hacker spyware-systemets seneste og mest avancerede udgave.
Det er – igen angiveligt – netop Marokko, som har udpeget et af den franske præsident Emmanuel Macrons mobiltelefonnumre som Pegasus-mål.
Såvel styret i Rabat som NSO benægter ganske vist alt.
Stemningen var dog alt andet end hjertelig, da avisen Le Monde, som deltager i afsløringerne af den massive spionage, først på ugen ringede til Élysée-palæet for at få en kommentar.
»Hvis disse oplysninger kan bekræftes, vil det naturligvis være ekstremt alvorligt,« lød det bistert fra en talsperson, der lod forstå, at konsekvenserne bliver tilsvarende dramatiske.
Over for Marokko, først og fremmest, der som en nær allieret har forrådt den franske præsidents tillid. Det israelske firma og dets sponsorer i regeringen vil dog næppe heller stå i høj kurs i Élysée-palæet.
Også en række andre statsledere og indflydelsesrige personer har en høne at plukke med NSO efter den seneste bølge af afsløringer.
Måske Pegasus denne gang er fløjet højere, end vingerne bærer.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
