Danske universiteter går den amerikanske vej: »Censur« for ikke at fornærme nogen bremser den akademiske frihed

Er man racist, hvis man offentligt giver udtryk for, at man ikke kan lide mexicansk mad? Debatten om akademisk frihed raser i USA på universiteter og i samfundet. Og den politiske korrekthed skaber diskussion i USA.

BOOKS-HARPERLEE/
Den nu afdøde forfatter Harper Lee modtog i 2007 en medalje i Det Hvide Hus af den daværende amerikanske præsident George W. Bush. Hendes hovedværk, "To Kill a Mockingbird" (på dansk »Dræb ikke en sangfugl«), er i flere stater på listen over litteratur, som visse amerikanske studerende og elever ikke må læse, fordi den ifølge underviserne fortæller en forkert version af slaveriet i Syden og bruger udtrykket »neger« om sorte. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARRY DOWNING

Er danske universiteter ved at blive så bange for de studerendes følelser, at man er villig til at se stort på et begreb som »akademisk frihed«?

Hvis de er, så kan de hente erfaringer fra USA og se, hvad det betyder for undervisningen både i skolerne og på de højere læreanstalter. For i USA er angsten for at krænke nogen blevet så hæmmende for den akademiske frihed, at debatten har raset i årevis. I USA har der udviklet sig en »kultur«, hvor man forbyder visse bøger, film og forelæsere for ikke at risikere, at de studerende lægger sag an mod universiteterne.

Tag nu den amerikanske forfatter J.D. Sallingers berømte roman »The Catcher in the Rye« – på dansk »Fangeren i Rugen« eller »Forbandede Ungdom«. Den har været forbudt litteratur i mange år i adskillige amerikanske skoler. Faktisk var den både i  2001, 2005 og 2009 den mest censurerede bog på amerikanske uddannelsesinstitutioner på grund af sit »skadelige indhold« for unge mennesker. Der bliver nemlig talt meget direkte om sex, alkohol og oprør mod samfundet i det hele taget.

Forfatteren Harper Lees »To Kill a Mockingbird« – på dansk »Dræb ikke en Sangfugl« – er netop i flere stater kommet på listen over litteratur, som visse amerikanske studerende og elever ikke må læse, fordi den ifølge underviserne fortæller en forkert version af slaveriet i Syden og bruger udtrykket »neger« om sorte.

Hertil kommer, at universiteter forbyder visse forelæsninger og har »sikre rum« for studerende, der ikke vil konfronteres med anderledes synspunkter i undervisningen. Så har man opskriften på et samfund, hvor begreber som »akademisk frihed« og ytringsfrihed generelt har trange kår.

Den akademiske frihed

USA har i mange år ført en ophedet diskussion om netop akademisk frihed. Og den fortsætter. For der skal ikke meget til, før de studerende føler sig krænkede. Flere universiteter oplever deciderede blokader fra de studerende, hvis en kontroversiel forelæser dukker op – inviteret af universitetet. Og det er ofte højrefløjens synspunkter, der på denne måde bliver ignoreret – især den yderligtgående højrefløj, som på andre områder har domineret debatten i USA de seneste år.

Brandeis Universitys ledelse i forbindelse med fratagelse af Ayann Hirshi Alis æresdoktortitel

»Vi respekterer og anerkender hendes arbejde med at beskytte og forsvare kvinders og pigers rettigheder i verden. Når det er sagt, kan vi ikke se bort fra visse udtalelser, hun er kommet med i fortiden, som er uforenlige med Brandeis universitets kerneværdier.«


Hensynet til minoriteterne har ifølge flere kritikere i den grad taget så meget overhånd, at mange universiteter føler sig presset til at trække udnævnelser af æresdoktorer tilbage. Således blev den kontroversielle hollandske politiker Ayaan Hirshi Alis æresdoktortitel taget fra hende, fordi muslimske studerende ikke ville acceptere hende på universitetet. Det var det anerkendte Brandeis Universitet, der havde tilkendt hende den.

Universitetets begrundelse har da også vakt opsigt.

»Hun er en fremtrædende figur på den offentlige scene og er forkæmper for kvinders rettigheder. Vi respekterer og anerkender hendes arbejde med at beskytte og forsvare kvinders og pigers rettigheder i verden. Når det er sagt, kan vi ikke se bort fra visse udtalelser, hun er kommet med i fortiden, som er uforenelige med Brandeis universitets kerneværdier,« hed det i meddelelsen fra universitetets rektorat.

I det hele taget er de amerikanske universiteter meget fokuseret på de studerendes protester mod forelæsere og mod bøger, de skal læse. Californiske universiteter har oplevet voldsomme protestdemonstrationer i forbindelse med planlagte forelæsninger af Stephen Bannon – medstifteren af højrefløjsorganet Breitbart.

Jay Leno, tidligere vært ved »Tonight Show«, blev af en studerende kaldt racist, fordi han ikke kunne lide mexicansk mad, og det skabte debat om den politiske korrekthed i USA. Her taler Leno ved Nobels fredsprisuddeling i 2015 i Oslo. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN.

Ku Klux Klan

Tidligere medlemmer af Ku Klux Klan, som har udgivet bøger om sydens racisme set med klanens øjne, er også blevet mødt med protester, når de blev inviteret. Og litteratur og filmvisning som f.eks. filmen »Honor Diaries« måtte aflyses på University of Michigan og University of Illinois.

Filmen viser en række konkrete tilfælde af muslimske kvinder, der bliver pisket, eksempler på æresdrab i Mellemøsten og omskæring af kvinder – ifølge universiteterne et relevant indlæg i debatten.

Men den magtfulde gruppe, Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer – kendt under forkortelsen CAIR – satte en kampagne i gang mod de to universiteter. De skrev, at filmens egentlige formål ikke var at vise kvinders undertrykkelse, men at opildne til religionshad.

Og de studerende bringer deres krænkelseskultur med ud i de praktikstillinger, de har. Jay Leno – den tidligere vært på »Tonight Show« i USA – blev oprørt over, at han af en studentermedhjælper blev kaldt for racist, fordi han ikke kunne lide mexicansk mad. »Idiot«, råbte Leno efter praktikanten, hvilket ifølge det konservative medie Daily Caller blev taget særdeles ilde op.

»Man ved, hvornår man har ramt bunden. Det er, når man er racist, fordi man siger nej tak til mexicansk mad,« sagde Jay Leno til Daily Caller.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent