Danmark skal bruge milliarder for at nå NATO-aftale. Men halvdelen af os bakker ikke op

Danskerne mener, at vi står over for en række markante trusler over en bred kam, og Kina rykker stærkt ind som en af de største trusler mod NATO.

Det amerikanske, danske og grønlandske flag vajer side om side foran Arktisk Kommando – et tegn på det stigende samarbejde i Grønland mellem de tre. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Politikerne har noget at leve op til, hvis de skal overbevise befolkningen om, at det er nødvendigt at bruge 10-15 milliarder kroner mere om året på forsvaret, som en NATO-aftale fra 2014 forpligter Danmark til.

For spørgsmålet om at nå det fælles NATO-mål med at afsætte to procent af bruttonationalproduktet (BNP) om året på forsvaret ved udgangen af 2020erne støttes ifølge en måling fra Kantor Gallup af halvdelen af befolkningen. Er det meget eller lidt?