Man plejer at sige, at i nøden skal man kende sine venner.
Hvis det holder stik, har Danmark fået en ven, som ellers ikke normalt figurerer på listen over vores tætteste bekendtskaber.
Men hvis man ser på de seneste dages linde strøm af varme udvekslinger mellem Danmark og Pakistan, kunne man godt forledes til at tro, at landene er gamle perlevenner.
»Sætter stor pris på viljen til samarbejde og goodwill,« skrev det danske statsministerium om Pakistan i et tweet fra 18. august.
Tre dage senere, 21. august, takkede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et tweet efter sit møde med Pakistans ambassadør landet for »enestående« hjælp til at evakuere danskere og afghanere ud af Afghanistan.
Den danske regering takker Pakistan for at træde til med hjælp til Danmark på det allermest kritiske tidspunkt. Efter Taleban på rekordtid havde overtaget magten i Afghanistan, var en evakuering af danskere og afghanske lokaltansatte yderst presserende. Og den danske regering var allerede under pres for at have nølet med en plan for at få de lokaltansatte ud af det krigshærgede land.
For Pakistan har der været meget at vinde ved at tilbyde sin hjælp midt i den hektiske situation, mener David Vestenskov, chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet, hvor han forsker i den sikkerhedspolitiske udvikling i Afghanistan.
»Det handler om imagepleje og international velvilje. Pakistan vil rigtig gerne stå tilbage som en stat, der hjalp de internationale diplomater ud,« siger han.
Fredag meldte udenrigsminister Jeppe Kofod, at i alt 384 personer nu var fløjet til Danmark fra Afghanistan. Pakistans hovedstad, Islamabad, fungerer som base for operationen.
Pakistan har gennem årene kæmpet med sit internationale omdømme og har også været på nippet til at ryge på listen over sanktionsramte lande.
Pakistan anerkendte Taleban, da bevægelsen senest var ved magten i Afghanistan fra 1996-2001. Landet er tilmed blevet beskyldt for at holde hånden over Taleban-krigere, der flygtede fra Afghanistan efter den amerikansk ledede invasion i 2001.
I en pressemeddelelse om evakueringssamarbejdet nævner det pakistanske udenrigsministerium selv tre konkrete forhold, hvor de håber på at styrke båndene til Danmark:
At et »grønt partnerskab« imellem landene snarest bliver fuldført, at Danmark ændrer rejseanbefalinger til Pakistan, og at Jeppe Kofod vil komme på officielt besøg i Pakistan.
Det var mandag ikke muligt at få svar fra Udenrigsministeriet, om Danmark har tilbudt Pakistan noget til gengæld for evakueringssamarbejdet.
Men faktisk behøver Pakistan ikke at få noget konkret til gengæld for at hjælpe, forklarer David Vestenskov fra Forsvarsakademiet.
»De vil gerne have mere interaktion med det internationale samfund. Derfor stiller de sig op som en facilitator i nøden, og det vinder de på,« siger han.
Hos Venstre kalder udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen det for fornuftigt, at Danmark har indledt et praktisk samarbejde med Pakistan om evakueringen fra Kabul.
Omvendt håber han ikke, at den danske regering har lovet Pakistan en eller anden stor forkromet aftale som betaling.
»Jeg er ret spændt og lidt overrasket over, hvordan det pakistanske udenrigsministerium selv prøver at bygge det lidt stort op. Det er en af de ting, vi skal have boret i, når operationen er færdig,« siger Michael Aastrup Jensen.
Tid til at være ydmyg
Danmarks samarbejde med Pakistan er et udtryk for nødvendighedens politik, fordi det er den eneste måde, at få mennesker ud af Afghanistan på, siger Sten Rynning, professor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.
Efter Talebans magtovertagelse står Pakistan tilbage som vinderen i spillet om Afghanistan, mens vi er taberen. Pakistan har i virkeligheden fået det Afghanistan, som man længe har ønsket sig. Og det er tid for Danmark at være ydmyg, mener han.
»Det er klogt af Danmark at anerkende, at der er et skifte, hvor Pakistan kommer til at sætte dagsordenen. Vi må spørge os selv, hvordan vi får en lille aktie i den pakistanske dagsorden,« siger han.
Det betyder også, at man fra dansk side ikke kommer langt ved at holde fast på den såkaldte danske værdibaserede udenrigspolitik, som udenrigsminister Jeppe Kofod ellers har annonceret som kernen i sin politik, overfor Pakistan.
»Værdipolitikken er mest til et hjemligt publikum. Her bliver det pakistanske værdier, der sættes først, og det må vi være pragmatiske omkring. Vi kan stille langt færre krav,« siger Sten Rynning.
Pakistan står i disse dage midt i en slags dobbelt sejr. De har vundet i Afghanistan og ser dermed ingen grund til skabe internationale fjender. Tværtimod søger de bistand og støtte fra det internationale samfund til det Afghanistan, de gerne vil bygge.
»Hvorfor skulle de ikke søge hjælp til at få den sejr kørt godt hjem,« siger Sten Rynning.
