Danmark retter sanktioner mod Iran: »Vi rammer bagmændene bag mordforsøg i Danmark«

Danmark og de øvrige EU-lande vil tirsdag efter al sandsynlighed ramme Irans efterretningstjeneste hårdt i Bruxelles ved at gå efter de personer, som står bag mordforsøg og mord på eksil-iranere i EU. Herunder det angreb, som ramte Danmark i september.

28. september 2018 afspærrede politiet store dele af landet i jagten på en formodet iransk dødspatrulje, der angiveligt var ude efter eksil-iranere, der holder til i Ringsted. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Danmark strammer grebet om Iran. Vi indfører sanktioner mod en række navngivne personer i Iran og mod den af de iranske efterretningstjenester, der er mest aktiv, når det drejer sig om iransk terror i udlandet.

Det sker efter en intensiv dansk diplomatisk indsats for at få samtlige EU-lande med på sanktionerne. Sanktionerne forventes at blive indført i løbet af tirsdagen på et EU-ministermøde i Bruxelles.

Chefen for den pågældende efterretningstjeneste, Saeid Hashemi Moghadam, og en anden person, diplomaten Assadollah Asadi, er de to, som placeres på EUs sanktionsliste. De to er kendte i forvejen for deres planlægning af et terrorangreb mod en anti-iransk demonstration i Paris, hvor der foruden eksiliranere også var fremtrædende udenlandske repræsentanter til stede – blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trumps, personlige juridiske rådgiver, New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani.

Sanktionerne vil medføre, at de to personer ikke kan rejse ind i et EU-land, ligesom deres økonomiske aktiver – hvis de findes i Europa – bliver indefrosset. Desuden vil samtlige ansatte i den pågældende efterretningstjeneste få indrejseforbud i EU, hvis de rejser tjenstligt – et skridt, som i diplomatiske kredse vurderes som ret enestående, fordi der dermed sættes navn på den efterretningstjeneste og de personer, der er ansvarlige for mord- og attentatforsøg i Europa.

Norsk iraner i fængsel

Danmark har siden september, hvor politiet afspærrede Sjælland og indledte en jagt på iranske dødspatruljer, forsøgt at få samtlige EU-lande med på sanktionerne mod Iran. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lovede at slå hårdt ned på iranerne. Tirsdag vil det så efter al sandsynlighed lykkes på et EU-ministermøde i Bruxelles.

I mellemtiden sidder en norsk eksiliraner fængslet i Danmark sigtet for at være i ledtog med den iranske efterretningstjeneste. Han har angiveligt opholdt sig i Ringsted og spioneret mod danske eksil-iranere.

»Ingen har gjort indsigelse mod sanktionerne i EU, så vi regner med, at det nu går igennem. Det er en kæmpesejr for de bestræbelser, vi har haft sammen med franskmændene for at slå hårdt ned på iranernes forsøg på terror på fremmed grund,« siger en diplomat til Berlingske.

De iranske dødspatruljer opererede angiveligt i Danmark i september og forsøgte at dræbe en række eksiliranere på Sjælland – formentlig som hævn for et terrorangreb mod militære enheder og civile i byen Ahvaz i Iran ugen før, hvor 27 mennesker blev dræbt.

Frankrig har også været aktiv i forsøget på at få ram på netop denne efterretningstjeneste, og de er længere fremme i efterforskningen, end Danmark er, og er derfor sikre i deres sag. Det er de personer, der står bag, og det er den efterretningstjeneste, der planlægger disse attentateter.

»Godt arbejde«

Diplomaten Asadi var akkrediteret som diplomat i Østrig. Han blev for en del måneder siden anholdt i Tyskland. To andre blev anholdt i Belgien og var i besiddelse af sprængstoffer. En fjerde blev anholdt i Frankrig.

»Det her skridt ser ud til at være vidtgående. Det er et godt stykke arbejde, at man på denne måde målretter sanktionerne mod enkeltpersoner«, siger professor ved Københavns Universitet, Martin Marcussen, som forsker og underviser i globale forhold, herunder internationalt diplomati.

Ud over støtten fra Frankrig – og nu hele EU – har der undervejs været intense forhandlinger med partnerlande. Anders Samuelsen har fra første færd tilkendegivet, at det ville få konsekvenser for Iran, at de forsøgte at operere på dansk jord med regulære dødspatruljer.

Det første skridt blev taget allerede i oktober, da den danske ambassadør i Iran blev hjemkaldt til konsultationer. Dernæst blev den iranske ambassadør i Danmark indkaldt til en samtale i udenrigsministeriet. Og der har været intensiv kontakt til alle EU-lande, som har støttet Danmark, ligesom USA meget tidligt i fasen gik ind og støttede Danmark.

Præsident Trump havde tidligere trukket USA ud af atomaftalerne med Iran og forsøgte forgæves at få et samlet EU til også at trække sig fra aftalerne. Hans støtte til Danmark skal måske ses i det lys - at der her byder sig en mulighed for, at EU kommer på kant med Iran og ikke længere opretholder atomaftalerne og de dermed følgende gensidige handelsmuligheder.

Mange overvejelser

Derfor har sanktionerne også været genstand for mange overvejelser. For hvordan indfører man sanktioner mod regimet i Teheran, uden at det bryder med atomaftalerne, som EU vil opretholde. Derfor et det endt, som det er – med målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og en hel efterretningstjenste.

Der er også et andet forhold, der har været inde i billedet. Hvordan rammer man mest effektivt disse personer uden at skade de moderate kræfter i Iran, som kæmper en hård kamp mod revolutionsgarden for netop at skabe forandringer efter næsten 40 år med et shiamuslimsk præstestyre.

»Det mener vi, at vi har kunnet gøre på denne måde«, siger diplomatiske kilder til Berlingske.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent