Danmark følger nøje USAs ønsker om flådebase på Grønland. »Kongeriget Danmark vil være i tæt kontakt med USA om denne sag«

USA er i gang med en række nye strategiske overvejelser i Arktis, og de fleste planer involverer på en eller anden måde Grønland.

Siden Donald Trump fik nej til at købe Grønland, har USA arbejdet på et nyt strategisk koncept for hele Arktis, hvor konsulatet i Nuuk og investeringen i millioner er en del af planerne. (Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix) Lucas Jackson

USA er ved at lægge en arktisk strategi, der meget let kan ændre magtbalancen væsentligt i området omkring Grønland, siger en række sikkerhedspolitiske forskere.

Dermed vil Rigsfælleskabet blive viklet mere og mere ind i en militarisering af Arktis, især fordi Grønland måske kan blive et baseområde for amerikanske flådefartøjer.