Cyberkrig: USA har udført målrettede cyberangreb mod Iran

Ifølge en række amerikanske embedsmænd har det amerikanske militær udført et cyberangreb mod Iran, som skal skade det iranske styres muligheder for at udbrede propaganda. Angrebet er det nyeste eksempel på cyberkrigen mellem USA og Iran, der ifølge flere eksperter kun vil blusse mere op fremover.

Cyberangreb bliver i stigende grad brugt af flere stater imod hinanden, fordi det anses som en belejlig og mindre provokerende måde at angribe hinanden sammelignet med konventionel krigsførelse, siger flere eksperter. Med USAs nyeste angreb mod Iran vil konflikten mellem de to derfor kun skærpes yderligere. Sascha Steinbach/Ritzau Scanpix

Cyberkrigen mellem USA og Iran er kommet tættere på, hvis man skal tro højtstående embedsmænd i USA. Ifølge dem har det amerikanske militær i al hemmelighed nemlig udført et omfattende cyberangreb imod Iran som følge af angrebet på Saudi-Arabiens oliefaciliteter 14. september.

Det har de anonyme kilder fortalt nyhedsbureauet Reuters.