Cubanerne godkender ny forfatning. Men oppositionen har fået blod på tanden

Selv om det forventede »ja« kom i hus med 87 procent af stemmerne, valgte omkring 15 procent at blive hjemme. Og en række grupper har fået mod på at tale Havana midt imod.

Havana i skumringen med den berømte havnepromenade Malecón i forgrunden. Fold sammen
Læs mere

Cubanerne har godkendt en ny forfatning, hed det mandag fra regeringen i Havana. Men den voksende selvtillid blandt dem, der er modstandere af den officielle politik, synes at overskygge de trods alt beskedne juridiske forandringer, som var til afstemning.

Næsten 87 procent af de cubanere, der afgav deres stemme, sagde »ja« i søndagens folkeafstemning, oplyser Cubas nationale valgkommission. Men omkring 15 procent af de stemmeberettigede valgte at blive hjemme, og sammen med nej-stemmerne repræsenterer de et usædvanligt udtryk for opposition i etpartistaten.

Det endelige resultat af afstemningen udgør ikke nogen udfordring for ledelsen omkring præsident Miguel Díaz-Canel og kommunistpartiets fortsatte kontrol. Derimod afspejler det en voksende selvtillid blandt en række grupper i det cubanske samfund, der i de seneste måneder har sat sig op imod de officielle beslutninger og dermed tvunget regeringen til at forhandle.

Evangeliske grupper protesterede over en bestemmelse i forfatningsforslaget, som ville have legaliseret ægteskab mellem to personer af samme køn, kunstnere krævede en paragraf fjernet, som de mente ville give regeringen mere magt til at udøve censur, og landets små forretningsdrivende mukkede over nye reguleringer.

»Ingen af de emner truede etpartistyrets grundlæggende struktur,« fastslår William LeoGrande, der er professor på American University og specialist i forholdet mellem USA og Cuba, og tilføjede:

»Når du skaber en præcedens for, at folk kan mobiliseres politisk med henblik på at forfølge en række uoverensstemmelser med regeringen, så er det ikke så let at proppe ånden tilbage i flasken.«

Mens det fortsat er uklart, hvor længe disse stemmer fra civilsamfundet vil give genlyd, så afslører de den smalle sti, præsident Díaz-Canel går på: Han har på den ene side den gamle, konservative garde i partiet og på den anden et stadig mere pluralistisk samfund.

Internettet er nået til Cuba

Uden den autoritet, Fidel og Raúl Castro nød som ledere af revolutionen i 1959, og uden nogen virkelig økonomisk fremgang, han kan pege på, søger Díaz-Canel fortsat at etablere sin autoritet på den præsidentpost, han overtog efter Raúl Castro i april sidste år. For at gøre det, mener analytikere, må han skabe sig et omdømme som en præsident, der er lydhør over for folkets behov.

Samtidig gør den større udbredelse af internettet det lettere at mobilisere grupper om et enkelt emne, og uafhængige stemmer har meldt sig i stort tal online, i takt med at cubanerne afprøver grænserne for talefriheden.

Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, og hans kone, Liz Cuestra, venter i køen for at stemme om forfatningsforslaget. Præsidenten står næstsidst med hænderne på sin kones skuldre. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNESTO MASTRASCUSA.

I december indførte Cuba 3G-service, som giver folk mulighed for at komme på internettet fra deres mobiltelefoner, deltage på de sociale medier og læse udenlandske medier. Servicen er dyr, og for mange cubanere koster pakken et sted mellem en kvart og en hel månedsløn. Men arbejder man i den private sektor, eller modtager man penge fra slægtninge i udlandet, kan man få råd til det.

En konservativ sejr

Den nye forfatning er på sin vis en opdatering til den forandrede virkelighed i østaten, samtidig med at den også sikrer fortsættelsen af det politiske system. Den anerkender privat ejendomsret og udenlandske investeringer. Den giver også Cubas private sektor et juridisk grundlag, her en halv snes år efter at den blev tilladt. Omkring 30 procent af cubanerne er selvstændige eller ansat i små, private virksomheder.

Men lovteksten fastholder etpartistaten og den socialistiske styring af økonomien, og den omtaler ikke tredelingen af magten og gør heller ikke meget for at øge de politiske og civile rettigheder. Faktisk er den endelige tekst, som blev sendt til folkeafstemning, mere konservativ end et udkast, som blev fremlagt sidste sommer.

Regeringen har afholdt offentlige møder landet over og inviteret borgerne til at komme med ændringsforslag. Men den har ignoreret nogle af de indkomne forslag som for eksempel kravet om, at borgerne får mulighed for at vælge deres præsident ved et direkte valg. Til gengæld er sproget rettet til og blevet mere konservativt – blandt andet med nye retningslinjer for pressens virke.

Mest påfaldende er det dog nok, at ordet »kommunisme« er vendt tilbage i den endelige version af forfatningsforslaget. Desuden er et forslag om ægteskaber mellem to personer af samme køn fjernet. Det antyder, at den »mere konservative og urokkelige« del af den cubanske elite har vundet debatten om teksten, skriver den cubanske historiker Rafael Rojas, der arbejder ved det velanskrevne universitet CIDE i Mexicos hovedstad.

Oversættelse: Lars Rosenkvist