De bliver stadigt mere dystre, ordene som Joe Biden bruger til at beskrive Vladimir Putin.

Den seneste måned har han kaldt ham en rendyrket bandit, så en krigsforbryder og en morderisk diktator, og lørdag – efter at Biden havde besøgt ukrainske flygtninge på et stadion i Warszawa – en »slagter«.