Angriber Danmark: Kalder os for bagtalende koldkrigere

Kina har lanceret et hårdt modangreb efter direkte anklager om spionage mod danske virksomheder. Angrebet indskriver sig i en lang række af skærmydsler, der rejser et afgørende spørgsmål.

Arkivfoto. Techgiganten Huaweis kamp om 5G-netværket i Danmark endte i skandale og en decimering af selskabets danske aktiver. Sagens efterdønninger kan stadig mærkes, og alvorlige spionageanklager mod Kina får nu landets ambassade op i det røde felt. Asger Ladefoged

I juni smadrede en afsløring den sidste rest af tillid til den kinesiske telegigant Huawei, der har tætte forbindelser til Kinas Kommunistiske Parti.

En artikel fra Bloomberg fremlagde hidtil ukendte detaljer, der viste, at giganten har gjort brug af omfattende industrispionage i Danmark.