Anders Fogh kritiserer Trump-regeringen: »USAs lederrolle er for nedadgående«

Tidligere statsminister og tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kritiserer Trump-regeringen. Ukraine-sagen har skadet USAs internationale omdømme.

Anders Fogh Rasmussen – tidligere generalsekretær i NATO – mener, at USAs magt er for nedadgående. Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

NATOs tidligere generalsekretær og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har smidt fløjlshandsken over for den amerikanske præsident, Donald Trump.

I en kronik i Berlingske søndag skriver Fogh Rasmussen direkte, at Trump har skadet USAs internationale omdømme. Og han retter en række anklager mod den måde, USA bliver regeret på i dag, med en klar adresse til Trump selv, som ifølge Danmarks tidligere statsminister ikke forvalter sin arv som verdens leder på en ordentlig måde.