Analyse: Sanders' sejr i Nevada truer demokratisk enighed – »dagen nærmer sig, hvor Trump bliver genvalgt«

Bernie Sanders er for venstreorienteret til nogensinde at blive valgt. Det har i hvert fald været det, som Demokraternes ledelse stålsat har fastholdt. Ved primærvalget i Nevada viste Bernie Sanders, at hans vælgerbase er andet end en samling unge venstreorienterede, der vil have gratis uddannelse, SU og ret til sundhedsydelser.

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders har markant vundet primærvalget i Nevada med godt 46 procent af de afgivne stemmer.

Valget i Nevada er dog mere end blot en tilfældig og mindre valghandling i den spæde begyndelse af en snæver partipolitisk valgkamp, der først slutter ved Demokraternes konvent i juli.