Analyse: Sådan kan forsvarets ønskeseddel se ud, hvis det får to til fire mia. kroner ekstra

Øverst på forsvarets ønskeseddel står mandskab. Man mangler mandskab overalt, og det er den sværeste nød at knække, fordi man ikke ønsker fuld værnepligt som i Sverige.

Forsvaret skal måske ud og købe nyt materiel, hvis ellers der kommer et forsvarsforlig 2. Arkivfoto  Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Hvis et helt nyt »forsvarsforlig« ser lyset om en måned, står forsvaret over for en række udfordringer. Hvordan skal flere penge – måske mellem to og fire mia. kroner – bruges mest hensigtsmæssigt?

Øvelsen går selvfølgelig først og fremmest på at nå højere op end de 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), der er planer om at nå i 2023 med det »gamle« forsvarsforlig.

NATO ønsker, at landene når op på to procent. Men der er ingen tidsgrænse. Men 1,5 procent er det, den danske regering nu prøver at nå for ikke at stikke ud, hvis en række sammenlignelige NATO-lande som f.eks. Holland og Tyskland når op på det.

Danmark har nemlig ikke tænkt sig at være bagud, for den amerikanske præsident, Donald Trump, angriber de svageste i kæden. I forvejen har Danmark tabt strategisk betydning i alliancen, efter at de store krige i Irak og Afghanistan er overstået, og de fleste danske styrker er trukket hjem.

Forsvaret mangler mandskab

En række sikkerhedspolitiske forskere, som Berlingske har talt med, peger på et altoverskyggende problem: Mandskab. Forsvaret kan sagtens bruge både to, fire og seks mia. kroner til indkøb af materiel. Men forsvaret mangler i katastrofal grad mandskab på de lavere niveauer.

Så selv om det kunne være en idé at købe f.eks. otte ekstra F-35 kampfly udover de 27, det foreløbig er planen at anskaffe, så skal der også være mandskab til dem.

Flåden ønsker sig missiler af typen SM-6 ud over de SM-2er, det allerede er besluttet at købe. Og måske SM-3, der har den fordel, at de også kan skyde interkontinentale ballistiske missiler ned. De er også under overvejelse.

Og hvis Danmark skal op i højeste gear, så kunne man forestille sig, at vi også – hvis muligheden er der – køber krydsermissiler f.eks. Tomahawk til flåden eller landbaserede missiler af lignende type.

Det vil sammen med F-35 flyene og fregatterne, der er forberedt til en række missiltyper, bringe Danmark op i en særklasse i alliancen, fordi det vil give os ikke kun en defensiv kapacitet i Østersøen, men også en offensiv. Det vil veje tungt, når Donald Trump sidder og vurderer, hvor langt de enkelte lande er nået.

Men det kan så også give os problemer i forhold til Rusland, fordi vi kommer i en helt særlig liga med mulighed for at rette angreb mod Kaliningrad, hvor russerne har opstillet missiler af Iskander-typen, der kan forsynes med atomsprænghoveder.

Problemer med Rusland

Hæren kan også sagtens bruge langt flere penge til ammunition til den kommende brigade, der skal kunne rykke ud fuldt kampklar i løbet af nogle år. Brigaden mangler også materiel i form af missilforsvarsvåben, hvoraf det billigste, Stinger-missilet, har været efterspurgt.

Men det vigtigste er mandskab, og forsvarschef Bjørn Bisserup har selv flere gange givet udtryk for, at det ikke er let for forsvaret – slet ikke i opgangstider – at få unge mænd og kvinder til at melde sig til en uddannelse i forsvaret.

Så indkøb af materiel, der kan løfte os op fra de 1,3 procent, er let nok. Men indkøbene skal helst også kunne anvendes i en fælles NATO-strategi omkring Østersøen, som er Danmarks nærområde. Det kan de ikke uden mandskab.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder