Analyse: Så kom angrebet, man allermest frygtede. Det er lumsk, nedbrydende og svært at gøre noget ved

Et cyberangreb er kun et enkelt redskab i den militære værktøjskasse. Og et tegn på, at Rusland forsøger sig med flere ting i forhold til Ukraine. Men et scenario trækker dybe spor ind i NATO.

Det var ventet og frygtet. Cyberangrebet mod Ukraine, som har lagt dele af landets offentlige administration død.

Ventet, fordi det var en naturlig advarsel i forbindelse med de igangværende forhandlinger med de vestlige lande fra russisk side om, at man ikke skal trække forhandlingerne i langdrag. Og slet ikke undervurdere Ruslands intentioner om at få indrømmelser fra den vestlige forsvarsalliance, NATO.