Analyse: »Forsvarsforbehold« kan blive den næste politiske slagmark

Når folketingsvalget er overstået, og politikerne igen skal tage stilling til den internationale situation, som den ser ud i dag, så kan det danske forbehold over for at deltage i EUs forsvarsdimension komme til en ny afstemning.

Danmarks forsvarsforbehold står i vejen for, at vi kan deltage i EU militære samarbejde. Forbeholdet kan komme til afstemning i næste folketingssamling.  Arkivfoto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix PATRIK STOLLARZ

Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen mener, at det er en ren tabersag. »I kan bare komme an«, som han sagde i Berlingske forleden henvendt til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som klart meldte ud, at vi skal have en ny afstemning om forsvarsforbeholdet i næste folketingssamling – hvis det står til ham.

Ingen er i tvivl om, at det er en satsning af dimensioner at sætte forsvarsforbeholdet til afstemning. De fire forbehold, hvoraf forsvarsforbeholdet er det ene, var en regulær redningsplanke, efter at Danmark sagde nej til afgørende traktatændringer, der blev vedtaget i Maastricht i Holland i 1992. Så Danmark er fuldt medlem af EU undtagen i fire forhold – euroen, retslige og indre anliggende, forsvar og unionsborgerskab.