På overfladen var det en folkefest, da det amerikanske konsulat i den kinesiske by Chengdu blev lukket som gengæld for, at amerikanerne har beordret Kinas konsulat i Houston i Texas lukket. Masser af kinesere havde forsamlet sig uden for det amerikanske konsulat og tog selfies, da de amerikanske diplomater under kinesisk eskorte forlod konsulatets område.
De over 100 lokalt ansatte med kinesisk statsborgerskab havde allerede forladt konsulatet, men fordi man frygtede for amerikanernes sikkerhed, blev de rigtige diplomater sendt væk under politieskorte.
Men under overfladen var ambassadelukningen et symbol på den gradvise forværring af forholdet mellem de to lande med optrapning af flådeøvelser i Det Sydkinesiske Hav, med åbenlys hård retorik mellem de to landes udenrigsministre, med kraftig amerikansk fordømmelse af det, der sker i Hongkong og ikke mindst den igangværende handelskrig, der bølger frem og tilbage.
Øget spænding
Alt det, der skal til for at holde en nervepirrende spændt atmosfære på grænsen til en væbnet konfrontation, som endnu ifølge diplomater er et stykke væk, selv om situationen er betænkelig meget ved at udvikle sig i den retning.
»Jeg mener, at vi er på vej ind i en nedadgående spiral, ikke uden grund, men uden diplomatiske midler til at klare det. Alvoren i denne konfrontation er, at den er sprunget fra en række specifikke og løsbare udfordringer til et regulært sammenstød mellem systemer og værdier«, siger Orville Schell, som er direktør for Center for US-China Relations ved det asiatiske forskningscenter i USA.
I Houston blev det kinesiske konsulat lukket, fordi det, ifølge amerikanerne, bedrev spionage mod virksomheder. Kineserne lukkede det amerikanske konsulat i Chengdu, fordi det ifølge dem undergravede det kinesiske styre. Konsulatet i Chengdu blev etableret i 1985 og repræsenterede amerikanske interesser i den sydvestlige del af Kina, især i Tibet, som gennem 1980erne og helt op til i dag har haft en modstand mod kinesisk styre.
I rivende udvikling
Chengdu er også i rivende udvikling, og som giver USA store muligheder for eksport af landbrugsprodukter, biler og maskiner. Med lukningen har USA nu fire konsulater tilbage ud over selvfølgelig hovedambassaden i den kinesiske hovedstad Beijing.
USA udfordrer også kineserne i Det Sydkinesiske Hav og har sendt to hangarskibe til området sammen med følgeskibe og 18.000 soldater. Kina opretholder en sømilegrænse i området, der er underkendt af den internationale domstol i Haag i 2016. Men forrige mandag sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, for første gang, at USA støtter dommen fra Haag, og at USA derfor ikke vil respektere sømilegrænserne.
Det i sig selv har føjet endnu en dimension til konflikterne, som reelt startede tilbage i 2018, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, indledte en handelskrig med Kina, fordi kineserne »i årtier har stjålet intellektuelle rettigheder« fra USA og har omgået den internationale handelsorganisation WTOs regler – en omgåelse, der har betydet, at deres varer kunne udkonkurrere USAs.
