Ambassadørs »kommunist«-kommentar varsler ilde for Danmark: Derfor kan handelskrigen skade dansk økonomi

Danske virksomheder er bekymrede over den seneste tids diplomatiske piskesmæld fra ambassadører fra USA og Kina. »Kommunist«-stempler og Osama bin Laden-beskyldninger åbner en glidebane mod en junglelov, hvor kun den stærkeste har ret, mener de. Og det truer den frihandel, der er grundlaget for dansk økonomi, lyder advarslen.

 

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har længe advaret imod den kinesiske tech-gigant Huawei. I denne uge blev striden dog personlig, da hun tog direkte sigte på virksomhedens direktør i Norden, Kenneth Fredriksen.

Han »arbejder for de kinesiske kommunister,« sagde Carla Sands i et interview med DR. Hun beskyldte også danskeren for at hjælpe Kina med »at eksportere deres overvågning, korruption og bestikkelse rundt om i verden«.

Bredsiden er det seneste eksempel på, at handelskrigen mellem USA og Kina for alvor er kommet til Danmark. I et debatindlæg blæste Kinas ambassadør i København, Feng Tie, til modangreb. Han beskyldte USA for at stå bag »200 krige« og fremkomsten af terrorlederen Osama bin Laden.

Den barske retorik får nu tunge stemmer i dansk erhvervsliv til at råbe vagt i gevær. De frygter, at striden er eskaleret til et niveau, der truer den internationale handel. Den tiltagende sammenblanding af politik og handel er særligt skadelig for en lille og åben økonomi som den danske, lyder advarslen.

»Vi skal mange år tilbage for at finde noget lignende,« siger Michael Bremerskov, fagchef i organisationen Dansk Erhverv.

Han »deler ikke« Carla Sands karakteristik af danske ansatte hos Huawei, siger fagchefen.

Samtidig har de to stormagters brydekamp allerede har fået det internationale handelssystem til at knage, eftersom centrale dele af verdenshandelsorganisationen WTO i praksis er blevet lammet.

»For et land som Danmark, der lever af eksport, betyder det, at vi har meget at tabe. Det betyder, at vi går i retning af jungleloven,« siger Michael Bremerskov.

En lignende advarsel kommer fra Dansk Industri og fra den store pumpevirksomhed Grundfos.

Peter Trillingsgaard fra Bjerringbro-virksomheden kalder retorikken for »dramatisk«. Han er bekymret for de seneste skridt væk fra det regelbaserede regulering af verdensmarkedet.

»Konsekvenserne er uforudsigelighed, tekniske handelshindringer og mere told. Det gør, at den internationale handel kan blive ramt, og så vil vores indtjening dale,« siger Peter Trillingsgaard, der er Group Vice President.

Underdirektør Peter Thagesen fra Dansk Industri bakker op om den nordiske Huawei-direktør Kenneth Fredriksens udtalelse om, at man skal forholde sig til fakta og ikke komme med udokumenterede påstande. Omvendt skal man ifølge Peter Thagesen ikke være naiv, når det gælder Kina.

»Man skal arbejde for, at man har regler, som alle skal følge. Og at man ikke begynder at bruge politisk pression til at opnå kommercielle interesser. Så bliver det sådan, at de stærke lande tryner de svage,« siger Peter Thagesen.

Den kinesiske tech-gigant Huaweis indtog i Vesten har udløst knubbede ord på højt plan. Her er det et Huawei-showroom i Dongguan i Sydkina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Plavevski/EPA/Ritzau Scanpix.

Det globale marked går op i limningen

Debatten om handelskrigen mellem de to stormagter fik en dansk aflægger, da sagen om Huaweis indtog på Færøerne i sidste uge på det nærmeste eksploderede.

I Berlingske kom det frem, at Kinas ambassadør, Feng Tie, ifølge en færøsk topembedsmand havde forsøgt at presse Færøerne til at indgå kontrakt med Huawei under trusler om at lægge en længe ventet handelsaftale på is.

Inden da havde Carla Sands i en færøsk avis truet med at tilbageholde fortrolige efterretninger til Færøerne, såfremt øgruppen valgte Huawei til 5G-netværket.

Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet, ser et fundamentalt nybrud bag de skarpe udmeldinger om virksomheder, der »arbejder for kommunisterne«.

Han trækker en linje til Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen, dengang modpartens økonomiske initiativer og virksomheder rutinemæssigt blev set som statens forlængede arm.

»Det, som er anderledes i dag, er, at man i mange år har bevæget sig bort fra denne situation. Man har skabt et fælles spilleområde, som er en verdensøkonomi, man har optaget Kina i WTO, skabt fælles spilleregler og dybest set forsøgt at signalere, at frihandel er til gavn for alle,« siger Ole Wæver.

Årtiers bevægelse mod mere frihandel er de seneste to år afløst af det modsatte, mener professoren.

»Det er ved at gå op i limningen, hvis vi hver for sig begynder at betragte virksomheder som brikker, der bliver styret af en fremmed magt. Det er endnu mere fundamentalt end de toldsatser, vi normalt taler om. Der er ikke noget globalt marked, hvis ikke vi vil anerkende hinandens virksomheder som andet end brikker i et magtspil,« siger Ole Wæver.

Kinesiske metoder

Organisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri er enige med den amerikanske regering i, at Kina ikke har levet op til sine forpligtelser under WTO-reglerne, siden landet blev optaget i 2001.

Overtrædelserne tæller ulovlig kopiering af vestlige varer, tvungen overførsel af vestlige virksomheders teknologi og pludselige lovændringer, der har udelukket udenlandske virksomheder fra det kinesiske marked.

Det er imidlertid svært at gøre fælles sag med et USA, der nu også er involveret i en handelskonflikt med EU-landene om stål, aluminium og potentielt også biler, mener Michael Bremerskov fra Dansk Erhverv.

»Vi har argumenteret for, at man gør alt, hvad man kan, for at opbygge en alliance med USA i forhold til Kina. Problemet er her, at USA også har en handelskonflikt med Europa, og det er svært at indgå en alliance, hvis den ene part fører tofrontskrig,« siger Michael Bremerskov.

Konflikten er samtidig et udtryk for, at magtbalancen forrykker sig mod øst i disse år, påpeger Ole Wæver fra Københavns Universitet. Den kinesiske økonomi forventes således at indhente den amerikanske inden for ti år.

»Den underliggende drivkraft bag dette er en verden, hvor Vesten ikke længere bestemmer helt så meget,« siger professoren.

Ifølge Ole Wæver lurer følelsen af magttab lige under overfladen i handelskonflikten.

»Paradoksalt nok betyder det, at vi bliver dårligere til at spille efter vores egne regler,« siger Ole Wæver.