Iyad Ag Ghali ventede ikke engang, til Kabul var faldet. Lederen af al-Qaedas nordafrikanske filial lykønskede allerede et par dage forinden Taleban med generobringen af magten »som resultat af to årtiers tålmodighed«.
For straks at trække en parallel fra USAs tilbagetrækning til Frankrigs »bitre fiasko« i Mali, hvor vestlige styrker, heriblandt danske, i årevis har sikret, at landet ikke kom under islamistisk kontrol.
Ingen havde hørt fra Ghali i næsten to år, men nu kom han frem fra sit skjul. Og den nordafrikanske jihadistboss er ikke alene om at vejre morgenluft.
Fra Hamas i Gaza-striben over al-Shabab i Somalia og Hayat Tahrir al-Sham i Syrien til det pakistanske Taleban har islamistledere stået i kø for personligt at gratulere de nye magthavere i Kabul.
Ikke ulighed det kapløb, som vestlige stats- og geringsledere kaster sig ud i, når USA har valgt ny præsident, som The Economist syrligt bemærker.
»Alle sammen siger de nu til sig selv: 'Wow, hvis de her fyre kan gøre det, så kan vi også',« siger David Kilcullen, der er antiterrorekspert ved Australiens militærakademi til det britiske magasin.
Står Vesten med talebanernes magtovertagelse i Afghanistan overfor et farligt vendepunkt, som da Islamisk Stat i 2014 oprettede sit kalifat i Syrien og Irak?
Her er de nye brændpunkter i kampen mod den globale jihadisme:
Europas nordafrikanske baggård
Det er ikke – kun – bragesnak, når Iyad Ag Ghali sammenligner Afghanistan med Mali og omegn. For situationen ligner på mange måder.
I 2013 måtte Frankrig med støtte fra andre vestlige lande komme den maliske regering, der var ved at blive løbet over ende, til undsætning.
Det lykkedes, men otte år senere er jihadisterne fortsat ikke nedkæmpet. Tværtimod truer de nu også nabolande som Niger, Burkina Faso, Tchad og Mauretanien.
Den især franske tilstedeværelse koster både ressourcer og menneskeliv – omend i en helt anden skala end krigen i Afghanistan – og præsident Emmanuel Macron har for længst annonceret, at han vil drosle den ned.
Men der er en væsentlig forskel.
»Frankrig trækker sig ikke ud, men vil fremover koncentrere indsatsen mere præcist om terrorbekæmpelse,« gentog Macron søndag i et interview med Le Journal du Dimanche og tilføjede:
»Vi skal ikke lave state building i Mali. Vores tilstedeværelse skal ikke kompensere for statens mangler. Den konsekvens havde vi allerede draget inden Afghanistan.«
1.001 regionale konflikter
Jihadistorganisationer overalt i verden er, som allerede nævnt, i disse dage høje på Talebans triumf, og flere af dem vil med stor sandsynlighed forsøge at udnytte dette momentum.
Det gælder ikke mindst al-Shabab i Somalia, der i forvejen havde fat i den lange ende.
Amerikanerne, der også har tropper i det østafrikanske land, er på vej ud. Det samme gælder Etiopien, der har været til stede siden 2009. First we take Kabul, then we take Mogadishu?
I Pakistan ser ikke blot islamistiske grupper men også landets regering talebanernes magtovertagelse i Afghanistan som en fordel i den evige rivalisering med ærkefjenden Indien.
»Talebanerne er med os, og de vil hjælpe os med at befri Kashmir (den bjergrige region, som Indien og Pakistan strides om, red.),« sagde et fremtrædende medlem af premierminister Imran Khans parti forleden.
Blot to eksempler på konflikter, der kan blusse op i en række mellemøstlige, afrikanske og asiatiske lande med uforudsigelige konsekvenser.
Borgerkrig mellem jihadister
Der mangler en vigtig stemme i disse dages jihadistiske jubelkor, og det er ikke nogen god nyhed.
Islamisk Stat har blot reageret med en erklæring om, at man »ikke kæmper for islam på hoteller i Qatar«. En sarkastisk henvisning til Talebans forhandlinger med en række magter i Den Persiske Golf.
Organisationen har også valgt hurtigt til at skride til handling med torsdagens attentat mod evakueringsoperationen i Kabuls lufthavn.
Talebans triumf udgør nemlig en alvorlig trussel mod Islamisk Stats ideologi om global jihad, påpeger den franske islamekspert Olivier Roy i en kronik.
Hvis modellen med at kæmpe for islamisme lokalt og uden at søge frontal konflikt med USA, Europa og andre stormagter vinder frem, vil de globale jihadister i sagens natur tabe terræn.
»Vi kan derfor forvente, at Islamisk Stat vil skrue op for sin aktivitet overalt, hvor organisationen opererer, herunder i Vesten,« advarer Olivier Roy.
