Alle taler om, at »verdens lunger« brænder - men det er en omvandrende myte

Store dele af Amazonas står i flammer, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for klimaet verden over. Historien om, at »verdens lunger« brænder, har spredt sig med lynets hast, men det er noget sludder, mener flere eksperter.

Arkivfoto. Biodiversiteten i Amazonas er så stor, at at den normalt bruger stort set alt den ilt, den selv generer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lula Sampaio/AFP/Ritzau Scanpix

Det er næppe gået nogens næse forbi, at en lang række voldsomme skovbrande lige nu hærger i Amazonas. Den seneste uge har historien om, at »verdens lunger« brænder, floreret overalt på nyhedsmedier og sociale medier.

Leonardo DiCaprio har skrevet det. Flere danske politikere har skrevet det. Selv den franske præsident Emmanuel Macron har brugt beskrivelsen igen og igen op til weekendens G7-topmøde, hvor brandene har været på dagsordenen.

Og selvom flere eksperter har understreget, at brandene kan have alvorlige konsekvenser for klimaet, er det faktuelt forkert at betegne regnskoven som »verdens lunger«.

Det fortæller Karsten Raulund-Rasmussen, der er professor i skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

»Det er noget sludder. Når et træ vokser, optager det CO2 fra atmosfæren og udsender ilt. Det er den del af historien, der passer til, at skoven kan være verdens lunge, fordi den optager CO2 og udsender ilt. Problemet er, at når et træ dør, falder det ned på skovbunden, og så sker det modsatte. Det begynder at optage ilt og frigive CO2. Det vil sige, at hvis man har en skov, hvor der er lige meget optagelse og nedbrydning eller forrådnelse af det døde træ, så vil de to reaktioner balancere hinanden. Derfor er der ikke den nettoproduktion af ilt, som så mange har været ude og påpege,« siger han.

Havene har også en betydning

Med andre ord er biodiversiteten i regnskoven så stor, at den bruger stort set alt den ilt, den selv generer, og at den dermed normalt er i balance med sig selv. Den forklaring bakkes op af Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

»Talmæssigt hænger det ikke sammen. Alle plantesamfund bidrager til, at der bliver producerer ilt og alt indtagelse af plantematerialer og nedbrydning, hvad enten det er bakterier, dyr, mennesker eller afbrænding af fossile brændsler, frigiver CO2. Man skal også huske på, at der er en masse plankton og alger i havene, som også producerer utroligt meget ilt og optager CO2 via fotosyntese. Så havene har også en stor betydning for atmosfærens indhold af ilt. Alle planter, der er grønne, optager co2 og frigiver ilt i processen,« siger Vivian Kvist Johannsen.

Det betyder ikke, at man ikke skal se med alvor på skovbrandene, som satellitdata forrige uge viste hvert minut æder et område på størrelse med en fodboldbane. De to eksperter understreger stadig, at det kan have alvorlige konsekvenser for klimaet, hvis ikke man får stoppet brandene, fordi en stor mængde kulstof dermed vil blive frigivet tilatmosfæren.

»Skovrydning rent klimamæssigt er i virkeligheden sammenligneligt med det, der sker, når vi brænder kul, olie og gas af. Der er bare sket det, at vi nu brænder så meget kul, olie og gas af, at det langt overskygger konsekvensen af skovrydninger. Men hvis vi lige pludselig begynder at snakke om at ville rydde Amazonas, eller Congo-bækkenet, eller regnskoven i Sydøstasien, så ville det svare til, at vi begyndte at skrue enormt meget op for vores brug af kul, olie og gas i en tid, hvor vi skal skrue ned, « siger Karsten Raulund-Rasmussen.

En ond cirkel

De peger begge på, at problemet med skovbrandene lige nu er, at der næppe kommer skov på områderne igen.

»Hvis vi nu vidste, at at der kom træer igen eller noget andet planteliv, som kunne stå for en stor mængde fotosyntese, lade den producere den samme ilt igen og optage den samme CO2 igen, så ville skaden kunne rettes op igen over tid og kun være midlertidig. Men problemet er, at det jo ikke er det, man gør,« siger Vivian Kvist Johannsen.

Under Brasiliens siddende præsident Jair Bolsonaro er antallet af brande i Amazonas steget markant, mens flere store jordejere har fået tilladelse til at fælde skoven for at gøre plads til mere landbrug.

Men jo mere skov, der forsvinder for landbrugets skyld, jo mindre nedbør kommer der over området. En stor del af nedbøren, der falder over Amazonas, er nemlig fordampet fra selve skoven.

»Så skoven er i virkeligheden med til at genere den regn, som kan være med til at gøre landbrugsarealerne dyrkbare. Og hvis man får fældet for meget af skoven, så vil nedbøren gå ned. Det er der flere videnskabelige hypoteser, der beskriver. Lige nu kan det meget vel blive en ond cirkel, for så længe man ikke har nogle dyrkningsmetoder, der er robuste, vedvarende og bæredygtige, så kan det blive selvforstærkende og komme til at gå meget udover skoven,« siger Karsten Raulund-Rasmussen, professor i skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.