Afrikanere i Kina udsat for voldsom coronahetz: »Hvad er det her for et land? Åh, min gud«

Afrikanere sættes på gaden i den sydkinesiske by Guangzhou, efter Kina frygter en ny bølge coronavirus udefra. En diplomatisk krise mellem Kina og Afrika lurer.

Afrikanere i Guangzhou har længe meldt om diskrimination fra politiet og myndighederne i byen. Der er ifølge dem både tale om problemer med at få tilladelser til at arbejde og hyppige ID-tjek af politiet. Billedet her er fra 1. marts 2018. Fred Dufour/AFP/Ritzau Scanpix

Beskeden fra udlejeren var ikke til at misforstå, da den tikkede ind onsdag klokken 19.

Den nigerianske forretningsmand Nonso og hans kæreste havde en time til at rømme deres lejlighed. Klokken 20 skulle de være ude, stod der i meddelelsen på den kinesiske app WeChat.