Homofobi i Rusland. Lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT) i Rusland bliver mødt med stadig mere chikane, vold og diskrimination. Bag det står ekstremistiske nationalkonservative grupper, kirken og senest også staten, som i august 2013 gjorde homofobi til lov. Her vedtog Dumaen en omstridt antihomo-lov, som forbyder propaganda for ikke-traditionelle seksuelle relationer. Dette billede: Kiriee Fedorov, 21 år, bløder fra ansigtet, efter at nationalkonservative ekstremister har omringet, slået og sparket ham og hans venner til en gay-pride. De fire venner prøver at holde sammen og komme i dækning bag politiet, mens kasteskyts flyver i luften. Det lokale politi tvangsopløste gay-priden, da den propaganderede for homoseksualitet. Kiriee Fedorov og de andre aktivister blev derfor alle arresteret og stillet for en dommer.
Læs også:
Håndlangerne
Er du homoseksuel er du fredløs