Søren Frank har smagt sig gennem cremen af californisk pinot noir. Her er de bedste køb

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Californisk pinot noir, som fik et boost med filmen »Sideways«, bliver stadig bedre og mere elegant. Søren Frank har smagt sig gennem 19 af de ypperste. Se de bedste køb her.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste forbinder nok californisk rødvin med store, tunge kanonslag lavet på cabernet sauvignon eller zinfandel. Ikke desto mindre ser man i stigende grad en ny, lettere og mere elegant stil vinde frem, ikke mindst baseret på pinot noir-druen, som vi kender fra Bourgogne.

De seneste 15 år er den californiske pinot noir-produktion steget med 170 procent. En stor del af denne succes tilskrives den femdobbelte Oscar-nominerede amerikanske feel good-film »Sideways« (2004), hvor de to venner Miles og Jack turer rundt i pinot noir-højborgen Santa Ynez Valley i Santa Barbara County lige nord for Los Angeles. Hovedpersonen Miles sammenligner sig selv med den tyndskindede, skrøbelige pinot noir-drue og nægter at drikke »fucking merlot«. De to venner hænger blandt andet ud på grillrestauranten Hitching Post, hvis vine vi også har med i denne test. Og den dag i dag holdes der hvert år en tredages »Sideways Fest« i området.

Den nye, elegante stil hænger i høj grad sammen med, at vinproducenterne i stigende grad er begyndt at beplante de allermest kølige områder nær kysten til det kolde Stillehavet, som sender afkølende briser ind over markerne.

Sta. Rita Hills i »Sidewaysland« (Santa Barbara) var det første af mine to kolde favoritdistrikter til at blive opdaget. Bjergene her løber ikke parallelt med kysten, men fra øst til vest, hvilket tillader den kølige brise at trække ind fra Stillehavet. Allerede i 1971 plantede botanikeren Michael Benedict og hans ven Richard Sanford den første mark her, som den dag er kendt som en de køligste og bedste i Santa Barbara County. I 2001 fik Sta. Rita Hills sin officielle AVA (American Viticultural Area – svarende til AOC), og i dag tæller distriktet 1.000 ha med vin.

Sonoma Coast er mere afsidesliggende. Herude, hvor David Hirsch plantede sine første vinstokke i 1980, virker hverken GPS eller mobil (det gjorde det i hvert fald ikke, sidst jeg var her), og det er svært for vinerierne at holde på de ansatte, eftersom der er en times kørsel til den nærmeste civilisation.

Herude er der dage, hvor den berømte tåge fra Stillehavet aldrig letter, så markerne må plantes højt, for at solen kan brænde tågen af, og alligevel er det ikke hver årgang, man kan få helt moden. Så selvom Sonoma Coast i dag står for nogle statens mest elegante og eftertragtede vine, er der stadig langt mellem vinmarkerne.

2016 Cuvée de Trois, Russian River Valley, Joseph Swan Vineyards (300 kroner, KK Wine) ★★★★★☆

Jeg må indrømme, at det ikke er meget, jeg kender til Joe Swan, men for pokker, det her er gode sager! Vinen er lys i glasset med en perfekt udviklet, åben og osende næse, som byder på tons af underskov, skovsø og fløjl. Der er tydeligvis brugt hele klaser/stilke (15-20 procent) og behersket fad (10 måneder på 16 procent nye franske barriques) og alkohol (12,8 pct.) Glimrende køb værd fem og en halv stjerne.

2018 Santa Rita Hills, Sandhi (249 kroner, Laudrup Vin) ★★★★★☆

Bag Sandhi står sommelieren Rajat Parr og vinmageren Sashi Moorman, som har studeret Bourgogne meget nøje. Filosofien er at høste tidligt for at bevare den høje syre, som gør det  muligt at køre med lav svovling og samtidig bevare holdbarheden. Næsen er flot åben og osende med et klart aftryk af stilkene i form af pebermynte og underskov. Munden er dejligt saftig med en del frisk syre. Som sædvanlig et monster godt køb.

2013 Alberigi, Russian River Valley, Radio-Coteau (349 kroner, Husted Vin) ★★★★★☆

Bag Radio-Coteau (transmission fra skråningen) finder man eksil-newyorkeren Eric Sussman, som har lært sit vinhåndværk hos blandt andre Comte Armand i Bourgogne. Denne vin er lys i glasset med en lille, brunlig kant. Næsen er perfekt udviklet og burgundisk med skovbær, underskov og stilke, mens den velafbalancerede mund stadig byder på god syre.

2019 Royal st. Robert, Sonoma Coast, RAEN (549 kroner, Laudrup Vin) ★★★★★☆

Her er det Robert Mondavis barnebarn Carlo, som er på spil med en lys og feminin stil, pinot-tonen er fin og korrekt med behersket træ og formentlig stilke. I munden er vinen herligt saftig og letløbende.

2018 Legan Vineyard, Santa Cruz Mountains, Arnot-Roberts (495 kroner, Fine Wines) ★★★★★☆

Duncan Arnot og Nathan Roberts holder til i Healdsburg, Sonoma, hvor de laver progressiv vin på indkøbte druer, dvs. lav på svovl, alkohol og fadpræg, men høj på syre. Legan er en klart funky sag i stil med naturbeaujolais eller -bourgogne. Her er heftig amerena-agtig kirsebærfrugt inklusive stilke, mens munden er relativt let (12 pct.) og saftig med god syre.

2018 Costalina, Sonoma Coast, Ceritas (495 kroner, Fine Wines) ★★★★★☆

Bag Ceritas, som har specialiseret sig i kølige kystnære marker, finder man ægteparret John Raytek og Phoebe Bass. Der anvendes 15 procent hele klaser inklusive stilke og 15 procent nye fade, hvilket er behersket for pinot noir. Costalina er mere »normal« i stilen end Arnot-Roberts, men absolut lækker med let tørret kirsebærfrugt, chokolade og lakrids. Munden er dejlig saftig og sødmefuld med medium alkohol. Kravler lige op på fem stjerner.

2017 Reserve, Sonoma Coast, Hirsch Vineyards (675 kroner, Sigurd Müller) ★★★★★☆

Den gamle eksil-newyorker og fårefarmer David Hirsch er pioneren i Sonoma Coast. Hans marker er meget kystnære og stilen altid kølig. Reserve, som er en blanding af de bedste fade, er her relativt lys i glasset med en meget klar, nærmest chambolle-musigny-agtig pinot-tone: Fin, sval og feminin med kirsebær, lakrids og absolut ingen jamminess. Syren er stadig meget frisk og present; man fornemmer, at vinen har mange år foran sig.

Hitching Post (Husted Vin)

2018 Hometown, Central Coast, Hitching Post (229 kroner, Husted vin) ★★★☆☆☆

2017 Cork Dancer, Santa Barbara County, HP (299 kroner) ★★★★☆☆

2018 Highliner, Santa Barbara County, Hitching Post (399 kroner Husted Vin) ★★★★★☆

Grillrestauranten Hitching Post i Buelton tæt på Solvang blev verdenskendt i filmen »Sideways« fra 2004. Det er her, Miles og Jack hænger ud for at drikke husets pinot, og førstnævnte møder Maya i skikkelsen af skuespilleren Virginia Madsen. Vinen er gennem årene blevet en større og større passion for restaurantens indehaver, Frank Ostini.

2018 Hometown, som smager, som den er dyrket et meget varmt sted, er ganske kogt i frugten. Så er der langt mere sjov i Cork Dancer, som er udviklet i glasset med let brune nuancer og en meget åben næse med fin let syltet frugt. Munden er blød, saftig og sødmefuld. Fire og en halv stjerne.

Highliner, som lige netop sniger sig op på fem stjerner, er dog klart bedst med en chambolle-agtig elegant og feminin burgundisk profil inklusive kirsebær, jordbær og lakrids samt et strejf af vanilje fra fadet. Munden er herligt saftig med god syre.

2019 Sta. Rita Hills, Whitcraft Winery (499 kroner, Les Terroirs du Vin) ★★★★☆☆

Drake Whitcrafts stil er super lys og næsten ubegribelig let og feminin. Næsen er fin og sart med rabarber, jordbær og ribs suppleret med underskov, stilke og meget behersket træ. Fire og en halv stjerne; vi er tæt på fem her.

2018 Summa Vineyard, Sonoma Coast, Rivers-Marie (545 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Rivers-Marie er den travle konsulterende ønolog (vinmager) Thomas River Browns private projet, som han kører sammen med konen, Genevieve Marie Welsh. Summa her er ung, mørk, potent og saftig. Næsen er velduftende med behersket træ og en anelse ymer – jeg har dog svært ved at finde den lille andel af hele klaser/stilke, som River Brown efter sigende bruger her. Fire og en halv stjerne.

2019 Sonoma Coast, Failla (275 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Ehren Jordan har egentlig en kandidatgrad i kunsthistorie med klassisk arkæologi som bifag, ikke desto mindre har han dedikeret sit liv til at lave cool climate-vin Lakrids, sødmefulde syltede kirsebær. Behersket træ. Ikke den store dýbde. Pænt saftig.

2018 Hyde Vineyard, Carneros, Larry Hyde (575 kroner, KK Wine) ★★★★☆☆

Vinden fra Stillehavet blæser koldt ind på Carneros umiddelbart syd for Napa  Valley. Den mest kendt vinmark her er Hyde Vineyard. Der er dog ikke meget kølighed over Hydes stil her: Vinen er relativt mørk i glasset med let jammy hindbær- og brombærfrugt samt lakrids. Der er stor kraft og tyngde i munden (14,85), som slutter en smule hedt.

2017 Radian Vineyard, Santa Rita Hills, The Hilt (760 kroner, KK Wine) ★★★★☆☆

The Hilt er ejet af Stan Kroenke, som også ejer Screaming Eagle i Napa Valley, der laver Californiens dyreste vin (ca. 3.000 dollar). Radian er meget mørk i stilen med mørk, potent råfrugt og rålakrids. Kraftfuld og tannisk i munden, men med en behersket alkoholprocent på 13,2. Jeg savner lidt lys og luftig chambolle charme her.

Chanin (Fine Wines)

2020 Chanin Sta. Rita Hills, (200 kroner) ★★★☆☆☆

2015 Sanford & Benedict Vineyard, Santa Rita Hills, Chanin (375 kroner) ★★★★☆☆

Gavin Chanin er en relativt ny producent (2007), oplært af legenden Jim Clendenen på Au Bon Climat. Hans 2020 Sta. Rita Hills er endnu meget ung og frugtig med lys bolsjeagtig ribsfrugt og en del træ. Munden er ret rå p.t. Tre og en halv stjerne.

2015 fra den legendariske mark Sanford & Benedict er anderledes udviklet og åben med en fin pinot-tone og en del træ. Munden er rimeligt saftig og sødmefuld. Fire og en halv stjerne.

2018 Sonoma Coast, Peay (295 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Peay blev startet i 2001 af brødrene Peay og vinmageren Vanessa Wong, som tidligere arbejdede for Peter Michael. Her blandes kirsebærrene op med blåbær og solbær samt eukalyptus. Udmærket saftighed og friskhed i munden.

2017 Santa Cruz Mountains, Domaine Eden (299 kroner, Laudrup) ★★★☆☆☆

Legendariske Mount Eden Vineyards kalder deres vine fra de nye marker for Domaine Eden. I dette tilfælde er frugten knapt så kølig, faktisk mere blommet og lidt tung (14,5 pct), selvom her er fløjl, og syren er fin. Jeg savner dog lidt bærret frugt. Tre og en halv stjerne.