Søren Frank giver seks stjerner til tysk pinot noir, der koster det halve af bourgogne

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Hvis du synes, rød bourgogne er blevet for dyr, er der en god chance for, at du kan finde, hvad du søger efter, i Tyskland, som har udviklet sig til at blive et rødvinsland.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal nok være en del af læserne derude, der er vokset op med liebfraumilch, der som bekendt er en hvid og ganske sød vin. Tyskland er i de flestes bevidsthed synonymt med mere eller mindre sprøde og søde hvidvine, ikke desto mindre er vores store nabo mod syd stille roligt ved at gå hen og blive et rødvinsland.

Op mod 40 procent af al den tyske vin er i dag rød, og  pinot noir, lokalt kaldet spätburgunder, som i dag er den mest populære røde drue, har gennemgået en eksplosiv udvikling det seneste par årtier. I 1964 var den plantet på 1.400 hektar, mens der i dag er hele 11.800 hektar – svarende til 13 procent af alle pinot-marker worldwide. Faktisk er Tyskland i dag verdens tredjestørste producent af pinot noir efter Frankrig og USA.

Den tyske rødvins popularitet skyldes ikke mindst, at kvaliteten er eksploderet. For 25 år siden, da jeg begyndte at skrive om vin, lignende tysk pinot noir nærmest rosé, det var tynde og stikkende vine, som på ingen måde kunne måle sig med bourgogne. Forklaringen er, at man dengang dyrkede de røde druer, som man ville dyrke hvide, dvs. at man  høstede dem i meget høje udbytter. Den går ikke, har man fundet ud af nu ved at studere Bourgogne, som tyskerne i den senere tid har ladet sig inspirere af.

På et tidspunkt gik tyskerne næsten for vidt i iveren efter at lave fuldblodsrødvin. De pinot´er, som kom ud fra ikke mindst  Baden, var en overgang næsten sorte og overmodne og dominerede af lidt for generøse mængder af nyt egetræ. I dag har de fleste producenter heldigvis fundet en form for balance.

Men der er jo heller ikke nogen, der siger, at pinot noir skal være nem at lave. Vinens særlige status skyldes netop, at den, på trods af at den er så nem at drikke, er uhyre svær at dyrke. Den sartre drue mister således sin fine parfume, hvis den får for lidt eller for meget varme, og hvis den høstes i et for stort udbytte eller for sent.

Pinot noir'ens tyske højborg i Tyskland er Baden i sydvest, der er landets varmeste region. Omkring den udslukte vulkan Kaiserstuhl ligger vinmarkerne som perler på en snor, og den vulkanske jordbund giver relativt mørke og magtfulde, lakridsduftende vine, men det lune Pfalz er også kommet godt med, og klimaforandringerne hjælper jo godt til.

Overraskende skal man så langt mod nord som tæt på Bonn for at finde Tysklands tredje pinot noir-højborg. Ahr tæller bare 560 hektar med vin, men hele 80 procent af dem er plantet med røde druer. Hemmeligheden bag verdens nordligste rødvinsdistrikt er det ekstreme mikroklima: Den snævre dal langs Ahr-floden med de ekstremt stejle sydvendte skråninger danner nærmest en ovn, mens vandet i floden holder på varmen om natten.

Salwey, Baden (Vinova)

2018 Kaiserstuhl (175 kroner 150 kroner v 6 fl.) ★★★★☆☆

2018 Henckelberg (335 kroner / 265 kroner v 3 fl.) ★★★★★☆

2018 Eichberg GG (385 kroner 340 kroner v 3 fl.) ★★★★★☆

2018 Kirchberg GG  (460 kroner 395 kroner v 3 fl) ★★★★★★

Konrad Salwey holder til i Oberrotweil ved den udslukte vulkan Kaiserstuhl i Baden. Stilen er uhyre burgundisk og relativt mørk med en del lakrids og en del fad. Oversat til Bourgogne ville det være gevrey-chambertin.

Basisvinen Kaiserstuhl er indlysende nok lettere og mindre fadpræget end de tre cru’er, men den besidder ikke desto mindre en fin pinottone med lakrids og kirsebær. Henckelberg besidder allerede en del mere dybde og mørkere toner samt fornem fløjl. Vinen er væsentligt mere åben end Eichberg, som er Grosses Gewächs (grand cru) og mere mørk og lakridset og lidt mere faddomineret p.t., fordi den er anelse lukket.

Kirchberg er klart den fineste af de fire Salwey’er, med en lækkert løftet, nærmest æterisk næse, hvilket jeg tilskriver, at vinen er gæret 100 procent i hele klaser (altså inklusive stilke), mens det for de to andre cru’ers vedkommende kun er 50 procent hele klaser. En på én gang elegant og maskulin vin med velafstemt luksusfad og tons af lakrids.

Matthias Gaul, Pfalz (Bichel Vine)

2018 Steinreicher Boden, Pfalz (240 kroner v 2 fl.) ★★★★★☆

Meget lys i glasset med pivåben flot løftet næse, osende af dejlig feminin pinot-frugt i form af kirsebær, mynte og lakrids. Jeg gætter på, at stilkene er med her, for der er skovsø og underskov. Munden er herligt saftig med fin, bærret frugtsødme. Svær at spytte ud!

Meyer-Näkel, Ahr (Løgismose)

2017 Sonnenberg, Ahr (545 kroner) ★★★★★☆

Werner Näkel overtog i 1982 ansvaret for familiegården, som dengang var på sølle 1,5 hektar, og startede kvalitetsrevolutionen i Ahr, verdens nordligste rødvinsdistrikt. Vejen gik gennem at studere Bourgogne og sænke udbytterne. I dag, hvor Näkel har 18 hektar, er både stilen og priserne autentisk burgundiske.

Sonnenberg Grosses Gewächs er lækre sager, mørk og tæt med en fin pinot-tone inklusive næsten tørret frugt, lakrids og fløjl og muligvis også et indslag af stilke. I munden er vinen fint rund og saftig.

Enderne & Moll, Baden (Extra Brut Vinimport)

2019 Liaison (270 kroner) ★★★★☆☆

Meget lys og lidt uklar i glasset med et let brunligt eller granatrødt skær. Næsen er præget af underskov, skovbær og hvad jeg tror er stilke. Ganske let og blød mund. Fire og en halv stjerne.

Bernhard Huber, Baden (Kath-Vinimport)

2018 Malterdinger (269 kroner) ★★★★☆☆

Bernhard Huber er en af Badens allerbedste og mest legendariske  producenter. Desværre kunne det ikke lade sig gøre at skaffe en af hans enkeltmarksvine i denne omgang, men denne village – ortswein på tysk –  er nu også rigtigt pæn og meget burgundisk i sit udtryk med god pinot-karakter inklusive lakridsristede noter og en god og saftig finish. Fire og en halv stjerne.

Sven Leiner, Pfalz (Volatil)

2019 Voyage Voyage (225 kroner) ★★★★☆☆

Voyage Voyage er ikke tilsat svovl og lidt af en vildbasse: Lys i glasset med let bitter kirsebærfrugt og en del acetone. Let mund (11,5 %) med udmærket saftighed, prikker umiddelbart lidt på tungen. Fire og en halv stjerne.

Stein, Mosel (Krone Vin)

2018 Red Light (245 kroner) ★★★★☆☆

2018 Redvolution (290 kroner) ★★★★☆☆

2017 Redvolution (290 kroner) ★★★★☆☆

Stein, som er baseret i Mosel, kører spätburgunder uden tilsætning af svovl. Stilen er generelt meget lys, let og sprød. Ikke mindst Red Light, som dufter af syrlige ribs og kirsebær,  mødding og et indslag af stilke. Fire og en halv stjerne.

2018 Redvolution er en tand mørkere med mere træ, tørret frugt og lakrids, men munden er stadig frisk med masser af syre. 2017eren har opnået en en granatrød kulør, og stilkene spiller mere ind her med noter af skovsø og forfald. Begge scorer fire og en halv stjerne.

Eymann, Pfalz (L’Esprit du Vin)

2018 Gönnheimer (135 kroner) ★★★☆☆☆

2018 Toreye (170 kroner) ★★★★☆☆

2018 Sonnenberg (245 kroner) ★★★★☆☆

2018 R, Pfalz (440 kroner) ★★★★☆☆

Eymann er en biodynamisk certificeret Pfalz-producent med vine, som er mindre fadprægede end de fleste, men også efter min mening kunne bruge en anelse mere bærret pinot karakter. Kommunevinen Gönnheimer er pænt åben og relativt let med lakrids og en vegetal tone, som kunne tyde på stilke. Tre og en halv stjerne.

Toreye har en anelse mere kød på kroppen, men man skal op i Sonnenberg, før det for alvor bliver sjovt. Her er mere dybde og næsten medicinske noter. »R« er flagskibet, som kun bliver produceret i særlige år. Frugten er tæt og mørk og lettere lukket med blåbær og lakrids. Her er god mundfylde og blød finish. Begge scorer fire og en halv stjerne.

Krebs, Pfalz (Bichel Vine)

2019 Spätburgunder (120 kroner /85 kroner v 6 fl.) ★★★☆☆☆

2017 Freinsheim (200 kroner /160 kroner v 6 fl.) ★★★☆☆☆

2018 Auf dem mittleren gross (275 kroner /225 kroner v 6 fl.) ★★★★☆☆

2017 Freinsheimer Musikantenbuckel, Pfalz  (295 kroner / 240 kroner v 2 fl.) ★★★★☆☆

Krebs, som råder over 20 økologisk certificerede hektar i Pfalz, kører en relativt mørk stil. Den almindelige basisburgunder er frisk, ung og frugtig, men har ellers ikke så meget at byde på. Freinsheim, som er husets ortswein/village, er en tand sjovere (tre og en halv stjerne), men så heller ikke mere.

På Auf dem mittleren gross begynder der at ske noget med honningkage, blåbær, tørrede kirsebær og lakrids i næsen. Man mærker den varme årgang, ikke desto mindre bider munden lidt fra sig. Enkeltmarksvinen, Musikantenbuckel, er klart mørkere, også i frugten, med en del træ og tannin.

Dennis Wolf, Pfalz (Cru Vin)

2019 Spätlese, Pfalz (199 kroner) ★★★☆☆☆

Ret anderledes og relativt mørkt pinot noir-udtryk her, med solbær og solbærblade er vi faktisk mere ovre i sauvignonagtige noter. Behersket træ. Relativt rå mund, som river lidt i gummerne. Tre og en halv stjerne.