Frokosten var fyldt med fodfejl, heldigvis kunne man få chokolade med caviar

Frokostanmeldelse: Zeleste i det gamle byhus fra 1664 i Lille Strandstræde har et fast stamklientel og en smuk hemmelighed, men flere af frokostkortets mange elementer resulterede i en ujævn frokost, der dog endte overraskende godt.

 
Se videoen og få et kig ind i Zeleste. Video og foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkene bag Zeleste beskriver selv stedet som en lille oase, og det er egentlig en præcis beskrivelse. Huset fra 1664 (samme år indviedes Versailles i Frankrig) i Lille Strandstræde ved Nyhavn er et af de gamle byhuse, der nærmest som en marokkansk riad åbner sig indad.

Udefra ser det idyllisk, men ikke overvældende ud, men træder man ind i de gamle lokaler, åbner der sig en hel verden af gammelt bindingsværk, høje paneler, små kroge, hvor man kan sidde uforstyrret og, bedst af alt, en for mange turister hemmelig og intim overdækket gård, domineret af et stort ildsted, der er en af byens bedste gårdhaver.

Victorish

Selvom vi var der en mandag, var stedet godt fyldt. Man fornemmede, at Zeleste har sit helt eget nordsjællandske stamklientel, lidt a la Victor, men stilen er umiskendelig københavnsk, som for eksempel Peder Oxe, der ligesom Zeleste også ejes af Tholstrup Gruppen. Her er smagfuldt og let eklektisk, men indrettet med sikker hånd.

Restaurant Zelestes »Champagne snack« er en meget gavmild servering, der – ikke overraskende – går godt til et glas champagne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Vi blev af den servicemindede og kvikke tjener placeret på førstesalen og besluttede os for – det var jo mandag – et glas champagne fra Montivilliers til 110 kroner. Et ordinært glas, let toastet og blød på boblerne, men ikke med den store kompleksitet. Mere umiddelbart interessant var de »Champagne snacks« vi startede med.

Der var fire forskellige snacks på fadet, og mængden var langt mere voluminøs, end vi havde regnet med: To friske, kolde og let sødlige østers fra Regal og to perfekt friterede ditto med kimchimayo. To krustader med rygeost, skalotteløg og ægte caviar. På kortet stod der stenbiderrogn, men måske var caviardåsen allerede åben? Det var i hvert fald ekstravagant til prisen, desværre druknede smagen af de ædle støræg i smagen af rygeost.

Hummerkroketter med wasabimayo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det overvældende fad mønstrede også et par snorlige blinis med fetacreme og god røget laks. Fjerde hapser var et par grillede oliven med boquerones, som er syltede ansjoser, som i denne ombæring var i acceptabel kvalitet, mens jeg ikke helt kunne se ideen med de grillede oliven. Ikke alt var i topkvalitet, men generelt vellavet og godt, og man ville knap kunne lave fadet selv til den pris.

»Når bukserne nu var nede,« som min ærede kollega Søren Frank ynder at sige, så øjnede jeg, at kortet tilbød en trio af hummer/rejekroketter til den sympatiske pris af 75 kroner. De perfekt friterede kroketter lå på en god aioli og smagte fint, men hummersmagen var svær at detektere. Lidt mere knald på kontrasterne havde trukket op.

Glaskrumme

Let overvældet af prologen bestilte jeg et glas Chablis »Le Guilleret« fra Domaine de la Motte til 120 kroner. Ikke en sindssygt kompleks vin, men meget behagelig med fine noter af citrusfrugter og hyldeblomst, som passende fint til næste etape af frokosten.

Mens vi kort ventende på næste servering, fik jeg smagt på stedets hjemmebagte surdejsbrød, som var af overraskende høj kvalitet, faktisk på højde med mange af tidens feterede gourmetbagere. God afdæmpet syrlig smag og en perfekt porøs, nærmest glasagtig krumme.

Frokosttallerkenen rummede både tatar, krabbesalat og laks, men eksekveringen haltede og serveringen var frokostens svageste led. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Frokosttallerkenen kom ind fra højre og bestod af tre komponenter. En frisk og velsmagende tatar i klassisk pariserstil, drysset med pommes paille, som er helt tynde pomfritter, der desværre var kolde og ikke helt sprøde længere. Midt i balladen lå også en salt vaffel, lidt træt, toppet med krabbesalat, rørt med rygeost, skalotteløg og dild. Krabbesalaten havde en overordnet grynet konsistens, der trak ned på lækkerhedsskalaen. Yderst til højre lå et stykke at stedets udmærkede røgede laks med (igen, igen) rygeost, dild, æble og agurk.

Min ledsager havde bestil Zelestes frokostservering med nye hvide asparges i sauce hollandaise med dild. Saucen stod knivskarpt både på smag og konsistens, men serveringen skæmmedes af, at aspargesene havde en let udvandet smag på trods af, at de var kogt tæt på perfekt. Det skal dog også siges, at aspargessæsonen lakker mod enden, men så bør man måske overveje, om de skal på spisesedlen.

Bizart makkerpar

Mætheden meldte sig langsomt, og normalt springer jeg dessert over, særligt til frokost, men her var jeg nødt til at slå til, da man averterede med en dessert med ægte caviar og til min store overraskelse viste det sig, at desserten var måltidets højdepunkt.

Har man ikke før prøvet det bizarre, men utrolig lykkelige parring af ægte caviar og hvid chokolade, kan man for 115 kroner gøre forsøget på Zeleste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

I bunden af en dyb tallerken, draperet rundt om et enkelt »æg« af snorlige vaniljeis, lå en perfekt, luftig hvid chokolademousse, med en subtil sødme. Med lind hånd var drysset en crumble med blandt andet rå lakrids. På toppen residerede en lille portion baeriicaviar, der med sin nøddeagtige og dybe umami fungerer sublimt sammen med den hvide chokolade og lakridsen. Jeg ved godt, at caviar og hvid chokolade er et velkendt komplementært par, men for katten, det passer altså godt sammen i det rigtige mængder, og til 115 kroner kan næsten alle være med og opleve effekten af det bizarre gastronomiske makkerpar.

Samlet set viste flere elementer af måltidet dygtighed i køkkenet, men der var også en håndfuld svipsere undervejs, så det bliver tre stjerner, men med håb om, at næste gang vi besøger Zelestes vidunderlige gård, så står køkkenet i det godt 350 år gamle hus helt skarpt.

Zeleste
Store Strandstræde 6
1255 København