Der er umamismag for alle pengene og høj kvalitet på klassisk frederiksbergsk tidslomme

Den er pingeling, ville salig Storm P. have sagt om Sans Souci, der er en tryg og god frederiksbergsk tidslomme, hvor både smørrebrød og betjening er af høj kvalitet.

 
Se anretning af Sans Soucis smørrebrød. Video og foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sans Souci er fransk for Sorgenfri, og det har siden 1902 været navnet på en af Frederiksberg ældste institutioner udi den særlige form for sorgløst vellevned, som bedst indtages oralt i flydende og fast form.

Navnet stammer fra et for længst nedlagt landsted fra 1799, dér hvor Madvigs Allé i dag ligger, og i årtier har Sans Souci med angiveligt bare seks ejere siden 1902 været stamsted for bedsteborgere med hang til klassisk dansk mad og drikkevarer med og uden højt skum.

Rejerne, der var håndpillede og med god smag, kom fra farvandet nord for Göteborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

For nogle år siden gennemgik lokalerne en grundig renovering, men det blev udført med veneration for historien og stedets helt særlige stemning, og når man i dag sidder i lokalerne med glasloft, mandshøje mørkegrønne paneler, polstrede mørkebrune stole og hvid dug på bordene, fornemmer man nærmest som i en tidslomme Peter & Ping sidde ved nabobordet og nuppe en fadøl eller tolv – for som den trinde tjener i en af Storm P.s tegninger engang svarede på spørgsmålet, om øl er sundt: »Nogle tåler kun en enkelt bajer, andre tager med lethed mellem tredive og fyrre – det er så individuelt – men mere end to kasser om dagen er næppe sundt«.

Vi skulle dog tilbage på arbejde efter frokost, så vi nøjedes med en Classic hver fra det glimrende lollandske Krenkerup Bryggeri (55 kroner), der med velafbalanceret fylde er en perfekt madøl, som ikke udfordrer traditionen.

Ganske som menukortet, der er så tidløst, at det såmænd også godt kunne være hentet lige ud af en Storm P.-tegning, for efter at de forrige ejere drejede i retning af det frankofile, har Carsten Vinding, der overtog Sans Souci i sommeren 2019, ført det tilbage til det klassisk danske.

Tataren kom »med det hele«: æggeblomme, kapers, rødbedetern, rødløg, peberrod, pickles og karse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Til frokost betyder det smørrebrød, og her er ingen moderne fiksfakserier eller forsøg på at opdatere hævdvundne sammensætninger. Tataren fås både i en klassisk og en rørt udgave; der er tre slags sild, to slags rødspætter og så videre, så alt ånder god, gammeldags tryghed.

Men deri ligger også en fare – medspiseren og jeg, der i over et årti mødtes på Sans Souci til den såkaldte »fætterjulefrokost«, mindedes, at det i langt højere grad end madens smag og kvalitet var traditionen og stemningen i det behageligt overrislede selskab, der fik os til at komme igen og igen.

Det ændrede de forrige ejere, de såkaldte Olsen-drenge, på med deres franske mad og et betragteligt kvalitetsløft med hensyn til råvarer og tilberedning, og selv om den nye ejer altså har ændret menukortet tilbage til de klassiske danske dyder, har han tilsyneladende holdt fast i kvalitetsløftet.

Den præcist stegte og meget delikate kalvelevers diskrete syrlighed fik ikke bare sødme fra de karamelliserede løg, men også tyttebær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det stod klart allerede fra vores første bid: medspiseren fik rødspættefilet med rejer, mens jeg indtog mine rejer rent. Sidstnævnte kostede mig 115 kroner, og det er da også en sum – eller som Storm P. sagde, dengang et stykke med rejer kostede 9 kroner: Så må det være af Picasso!

Det var vores nu ikke, om end i klare farver af rødt og grønt, men i begge tilfælde var de fra Smøgen, og nej, det er ikke en skummel sidegadeskaldyrsfusker på Vesterbro, men farvandet Smögen nord for Göteborg tæt op under den norske grænse. De var ydermere håndpillede og med god smag.

Mine lå på en smørstegt skive toastbrød, sammen med halve cherrytomater, bredbladet persille og en grøn mayo. Medspiserens rødspætte var nænsomt stegt i smør og uden andet end en let panering i rugmel samt et salatblad og lidt karse som vedkommende selskab. Samt hele to mayoer – udover den avocadogrønne en almindelig hvid.

Skinke med spejlæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Næstefter kastede medspiseren sig over den klassiske udgave af tataren, der kom »med det hele«: æggeblomme, kapers, rødbedetern, rødløg, peberrod, pickles og karse.

Kødet af kvieinderlår smagte ikke af så meget i sig selv, og min gæst fortrød så småt, at han ikke havde valgt den rørte tatar i stedet. Sennep var der til gengæld på min skinke, hvor et stykke rugbrød smurt med sennep satte adskillige skiver rigtig god skinke smukt i karakter, mens et spejlæg på toppen gav både den cremede og bløde tekstur fra blommen samt knas fra den smørstegte hvide.

Her var simpelthen umamismag for alle pengene, og det var lidt som at gå i barndom. Den samme følelse havde medspiseren med sin kalvelever, der kom med bløde løg, agurkesalat og – tyttebær, såmænd.

Om sidstnævnte var, fordi vores kok denne dag var svensk og kvindelig, skal jeg lade være usagt, men tak til Tyttebær-Maja for på denne vis at imødegå den i øvrigt præcist stegte og meget delikate kalvelevers diskrete syrlighed med ikke bare sødme fra de karamelliserede løg, men også tyttebær.

Foto: Thomas Lekfeldt.

På min side stod en af dagens tavleretter, der som så mange andre af frokostkortets fristelser også fås om aftenen. Her var det med afsæt i sæsonen svampetoast.

Et smørstegt toastbrød med masser af kantareller i peberkrydret flødesauce og med store stykker ristet bacon til. Sidstnævnte var lige ved at tippe saltbalancen, men også kun næsten – og problemet blev klaret med resten af øllen. Sans Souci er et godt sted at flygte fra nutidens trivialiteter.

Her er så trygt og godt som en frederiksbergsk tidslomme nu engang kan være det, og så holder både smørrebrød og betjening en høj kvalitet. Den er pingeling, som salig Storm P. ville have sagt.

Sans Souci

Madvigs Alle 15, 1829 Frederiksberg C, tlf. 33 21 74 63

Priser: Smørrebrød fra 69,-